Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Billedet her er af Nakkehages SW Fraser og Æblevangen London (Else) kigger frem bagerst. Det er taget af Torben Striboldt.

Sider

torsdag den 9. juli 2015

Fantastisk forårssæson 2015

 
Vores egne hunde: moderen Hunting Tiannas Blæs Becca, Nakkehages BZ Orkan,
Nakkehages BZ Solveig og Nakkehages BD Tilde.
Alle hunde er lige blevet trimmet af Christina Bak, Kennel Æblevangen.

Vi bruger meget tid med vores hunde, og derfor er det ekstra dejligt at opleve tingene lykkes. Foråret 2015 blev en fantastisk sæson for os, og for flere af vores avl som er blevet stillet på prøver.

Nakkehages BF Walther opnåede i marts en 1. pr. i åben klasse, og blev dermed optaget i Eliteavls registeret. Tillykke til Preben Pedersen som også tidligere har opnået store resultater i Norge sammen med Walther.

Nakkehages BD Uno opnåede i april sin 1. pr. på DGSK´s hovedprøve, og det var med stor glæde at det endelig lykkes for Lene Carstens og Uno. Tillykke til jer også.


Moderen Hunting Tiannas Blæs Becca, næsten 9 år gammel
 
Her hjemme har Hunting Tiannas Blæs Becca (moderen til alle de andre) holdt godt styr på afkommet, og dagligdagene går stille og roligt uden nogen problemer i flokken.
 
Nakkehages BD Tilde, 4½ år gammel
 Den ældste af Blæs Beccas hvalpe, Nakkehages BD Tilde, har ikke været stillet på markprøver i denne sæson, men har sammen med Christina Bak fra Kennel Æblevangen været på to udstillinger. Begge gange resulterede det i Exellent, og på FJD´s udstilling blev det yderligere kronet med CK, CERT og BIM. Tak til Christina som får Tilde til at shine i udstillingsringen.
 

Nakkehages BZ Orkan og søster Nakkehages BZ Solveig, begge to år 2 mdr.
Vores to yngste hunde, søskendeparret Nakkehages BZ Solveig og Nakkehages BZ Orkan har haft vores særlige fokus denne sæson. Planen var, at de skulle gå fra at være nogle ungdommelige lømler, til lydige hunde der bedre forstår hvad det hele drejer sig om.


Nakkehages BZ Orkan
Peter og Nakkehages BZ Orkan har i løbet af sæsonen opnået 2 x 1. pr., 1 x 2. pr. og 1 x 3. pr. på markprøver i Unghundeklassen. Senest er dette resultat kronet med bestået apporteringsprøve i første forsøg - de opnåede 28 point.


Nakkehages BZ Solveig
Nakkehages BZ Solveig opnåede på markprøver i denne sæson 2 x 1. pr. og 1 x. 2. pr. i Ungdomsklassen. Hun har ligeledes bestået apporteringsprøven i første forsøg med 28 point.
Nakkehages BZ Solveig og BZ Orkan kvalificerede sig med deres 28 point ved DGSK´s apporteringsprøve til at deltage i racedysten som hund nr. 3 og reserve - så vi må se hvordan det kommer til at gå når den afholdes ult. juli.

Anne måtte med Nakkehages BZ Solveig i starten af året konstatere, at det er en stor opgave at være ny hundefører, og fik i den forbindelse god hjælp af Christina & John Bak fra Kennel Æblevangen og Ole Halberg, Kennel Blacksetter. Efter en ihærdig indsat af Ole lykkes det ham at få samarbejdet mellem Anne & Solveig til at fungere, samtidig med at Solveig - efter at være blevet præsenteret for alle Oles vilde agerhøns på marken - forstod, hvad der gør livet spændende for en Gordon setter; jagten og samarbejdet med sin fører. Efterfølgende har John, mens vi tog på ferie, arbejdet videre med forståelsen ved det sjove i apportering - noget hun nu er helt vild med. Tak for hjælpen til jer alle.

Forårsæsonen 2015 har på alle måder været overvældende for os som hundeførere og opdrættere, og vi ser frem til nye oplevelser med vores avl og vores egne hunde.

søndag den 28. juni 2015

Beståede apporteringsprøver

Peter Eliasen med Nakkehages BZ Orkan og Anne Eliasen med Nakkehages BZ Solveig.

Nakkehages BZ Orkan og Nakkehages BZ Solveig bestod d. 27. juni 2015 DGSK´s Sjællandske apporteringsprøve.

Begge hunde bestod med 28 point ud af 20 mulige, og måtte dermed dele 3-4 pladserne efter Niels Erik Krügers to hunde som matchede mod hinanden.

Placeringen betyder, at Solveig og Orkan skal deltage i Racedysten som hhv. hund nr. 3. og reserve.

tirsdag den 23. juni 2015

Exellent til Nakkehages BD Tilde

Nakkehages BD Tilde i frokostpausen ved udstillingen.
Foto: Vivian Hedegaard
Christina Bak og Tilde har igen været på udstilling, denne gang DKK´s udstilling i Vejen d. 21. juni 2015. Det blev også til Exellent denne gang.

Tilde var - som man også kan se i kritikken - noget trykket da hun var i ringen. Hun opførte sig som en sporhund med snuden i jorden, og kunne ikke løsrives fra den spændende duft af en højløbsk tæve der kort forinden havde været i ringen.

Kritik Tilde:
Passende stor brugsklasse tæve med feminint hoved, saksebid, kønne øjne, velansatte ører, god hals og ryg, godt kryds, passende brystdybde og volume, velvinklet for og bag, gode faste benstammer, gode bevægelser, virker dog en anelse trykket, godt hårlag, godt temperament. Dommer: Gunnar Jensen

søndag den 14. juni 2015

Excellent, CK , CERT og BIM til Nakkehages BD Tilde på FJD udstilling

Nakkehages BD Tilde, DKK

I dag har Nakkehages BD Tilde (DK01314/2011, Hunting Tiannas Blæs Becca / Nr. Løgums Disko af 5. maj) opnået Exc.BK Plac.1 CK 1.BTK CERT BIM på FJD´s udstillng i Vissenbjerg. Tilde blev handlet af Christina Bak fra Kennel Æblevangen.
For dem af jer der ikke er inde i alle forkortelserne, så betyder det kort og godt, at Tildes eksteriør er rigtig godt, og at hun blev bedste Gordon Setter tæve på udstillingen, samt at dommeren ved at give hende CERT vurderer, at hun har champion kvalitet.


Christina Bak hjemme i Bromme fra udstillingen i Vissenbjerg.
Til venstre vores Nakkehages BZ TIlde, og til højre Kennel Æblevangens egen GLavaRis DV Diesel.


Dommer var Hanne Laine Jensen, der har givet denne kritik:
Feminin god størrelse og længde med et stærkt langt ædelt hoved, smukke lavt
ansatte øre, fine øjne, markeret stop, dybt stærkt næseparti med korrekt bid,
passende læber, elegant hals, flydende overlinje, godt kryds, god hale,
velvinklet front der ikke må være smallere, rummelig dyb brystkasse af god
længde, normal vinklet bagpart med bredt baglår, stærke benstammer, samlet
poter, bevæger sig med godt drive og tilstrækkelig stabilitet, godt behæng og
udmærket farve fordeling

Nakkehages BD Tilde og Christina Bak på dagens udstilling
Vi ejer selv Tilde, som er fra vores første kuld hvalpe, og har gjort det rigtig godt både på marken og på udstillinger. Vi planlægger hvalpe på hende næste år, og arbejder lige nu med at finde den rigtige far til kuldet som bliver Tildes første.


Christina med Tilde & Diesel, samt nogle af Tildes præmier
På samme udstilling blev GLavaRis DV Diesel bedste han, Diesel blev handlet af Christina Bak. Han er kuldbror til GLavaris DV Ztorm, som er far til Hunting Tiannas Blæs Beccas tredje kuld: Nakkehages BZ kuld.

Placerede Gordon settere
Tilde hjemme på Nakkehage hos opdrætter og ejer Peter Eliasen

søndag den 10. maj 2015

Hvalpedag i Kennel Nakkehages

Det er altid dejligt at se "vores" hvalpe igen, og følge hvordan de udvikler sig som voksne hunde på prøver og i sociale sammenhænge. I går havde vi for første gang i to år hvalpedag, og på trods af løbetider, konfirmationer og at en del bor i Norge og Sverige, så var der samlet otte hunde.

Klar til en lille gåtur: Nakkehages BZ Rosa, BZ Milo, BZ Orkan, Hunting Tiannas Blæs Becca, Nakkehages BD Tilde, Nakkehages BZ Solveig og sidst BZ Nonno.  Nakkehages BF Falco var taget hjem på dette tidspunkt

Denne type arrangementer skal helst holdes i godt vejr, men det stormede direkte fra fjorden, og regnen slog ind da vi mødtes. Derfor fik vi også afprøvet at have alle hundene i stuen under kaffen, og det gik forbavsende fint.

 
I løbet af dagen blev der snakket meget om hunde - vores hunde især - hvor meget de ligner hinanden, og om de udfordringer og glæder som de giver i hverdagen.

Milo måtte pga. sin operation sidde og kigge på, ind til der var lidt mere ro i flokken

En af hundene, Nakkehages BZ Milo (Hunting Tiannas Blæs Becca / GLavaRis DV Ztorm) har været uheldig og beskadiget sit korsbånd i vinters, men efter en tilsyneladende vellykket ny type operation - og en masse genoptræning - ser det ud til at han bliver helt klar igen. Han var den eneste som ikke kunne løbe rundt og lege med de andre i haven, men her inde gik det fint at lege med sine to brødre.
 
Nakkehages BZ Nonno, BZ Orkan og BZ Milo havde deres egen fest....
 
Heldigvis klarede vejret lidt op, og vi kunne begive os ud på en strandtur og bagefter have pølse-slalom i haven.


 
 
Der lægges flere billeder på Kennel Nakkehages på Facebook


mandag den 6. april 2015

Dansk Gordon Setters hovedprøve 2015


DGSK´s hovedprøve 2015 ved Holbæk blev en endnu en fantastisk oplevelse for vores kennel, da alle stillede hunde fra Kennel Nakkehages opnåede præmieringer!

Lene Carstens m. Nakkehages BD Uno (1. pr.), Anne Eliasen m. Nakkehages BZ Solveig (1.+2. pr.)
og Peter Eliasen m. Nakkehages BZ Orkan (2.pr.)

Lørdag opnåede Nakkehages BD Uno v. Lene Carstens en 1. præmie.
Lene fik desuden ved festmiddagen tildelt West Jensens Ihærdigheds-præmie 2012, en "Årspokal, som kan tildeles en virkelig ihærdig hundefører af racen Gordon Setter gennem hele året".


Nakkehages BZ Solveig v. Anne Eliasen

Fredag opnåede Nakkehages BZ Solveig v. Anne Eliasen en 2. præmie, og lørdag opnåede de en 1. præmie. Lørdag blev Solveig slået ud i UK matchningens første slip, men søndag blev Solveig og Anne nr. 5 i UKK.
Anne fik ved festmiddagen overrakt West Jensens UK førerpokal 2012 der gives til: "Bedst førte og dresserede hund i UK på Hovedprøven".
Det er med stor ydmyghed, at Anne som om ny hundefører modtager førerpokalen i UK, noget der ikke havde kunnet lykkes uden hjælp og støtte fra erfarne hundeførere - tusind tak for det.


Nakkehages BZ Solveig (foto: Kersti J.S.)

Lørdag opnåede Nakkehages BZ Orkan v. Peter Eliasen en 2. præmie

Nakkehages BZ Orkan v. Peter Eliasen

Her en en serie fotos hvor der bliver skudt over Orkan - bemærk fuglen på to af billederne (foto: Kersti J.S.)

Orkan har stand og Peter løber...

Agerhøne ses i luften i højre hjørne af skuret

Orkan har lagt sig, og agerhønen flyver videre.

mandag den 16. marts 2015

Walther har fået 1. pr. i Åben klasse og er ny Eliteavlshund

Preben Pedersen og Nakkehages BF Walther


Vi ønsker tillykke til Preben Pedersen & Nakkehages BF Walther, som i dag opnåede 1. prøve på DJ´s prøve ved Thisted.

Samtidig med placeringen bliver Nakkehages BF Walther optaget i Eliteavlsregisteret, hvilket vi naturligvis også er meget stolte over.

Nakkehages BF Walther er efter Hunting Tiannas Blæs Becca og Åens Fenris, som Preben også ejer/fører.

Ekvipagen har tidligere gjort sig rigtig fint bemærket i Norge, men det er deres første præmiering i Danmark.

Vi glæder os til at følge dem frem over.

fredag den 13. marts 2015

1. pr. i UK til Solveig og Orkan på FJD Fyn

I dag opnåede både Nakkehages BZ Solveig og Nakkehages BZ Orkan (Hunting Tiannas Blæs Becca / GLavaRIs DV Ztorm) en 1. pr. i UK på FJD´s prøve på Fyn.

Anne med Nakkehages BZ Solveig og Peter med Nakkehages BZ Orkan.
De bliver 2 år d. 24. april 2015 og er efter Hunting Tiannas Blæs Becca og GLavaRis DV Ztorm (S)

Det var Solveig og Annes første præmiering, og et meget stort øjeblik, da Anne den seneste måned har kæmpet en del for at få styr på Solveig, så hun ikke bare løber væddeløb, men i stedet jager for Anne. Til det projekt har de fået meget stor hjælp fra Ole Halberg (Kennel Blacksetter), der har arbejdet meget med Anne, og haft Solveig på ferie i en uge. Der vil senere komme en opdatering om dette udviklingsarbejde.

søndag den 8. marts 2015

1. præmie i Ungdoms Klasse til Nakkehages BZ Orkan

Lørdag opnåede Nakkehages BZ Orkan v. Peter  en 1. præmie på de gode terrænner ved DJ´s prøve ved Bramming. Ud af holdets 11 hunde blev 6 præmieret, så der var masser af gode fuglesituationer.

En glad ekvipage: Peter med sin Orkan

Nakkehafes BZ Orkan

 Søndag deltog de i FJD´s prøve ved Kolding, og her gik Orkan faktisk bedre, men fik ingen fugletagning.

Søndag deltog de i FJD´s prøve ved Kolding, og her gik Orkan faktisk bedre, men de opnåede ingen fugletagning.

lørdag den 7. februar 2015

Første fælles træning i 2015

Dejlige mudrede hunde efter dagens træning: Nakkehages BD Tilde, BZ Orkan og liggende BZ Solveig

I dag har vi været på årets første fælles træning, Den var arrangeret af Dansk Pointer Klub, som vi takker mange gange for en dejlig dag i godt terræn og med rig lejlighed til at træne på harer! Vi så også fasaner, flere flokke agerhøns og endda to gange parhøns.

Vi glæder os til flere træninger, og har en del at arbejde med inden prøverne går i gang. Fælles for vores egne tre afkom efter Hunting Tiannas Blæs Becca kan man sige, at de alle har stor jagtlyst og det er jo et dejligt udgangspunkt. Vi er spændte på hvad sæsonen vil bringe, og håber på mange gode oplevelser med vores egne hunde, og andre hunde/hundeførere.

I år er det planen, at de to yngste fra sidste kuld med GLavaRis DV Ztorm er i fokus. Peter stiller med Orkan, og Anne skal som noget nyt prøve kræfter med hundesporten som fører af Solveig. 


Nu fodrer kennel Nakkehages med BARF

Hunting Tiannas Blæs Becca elsker nu at spise :)

I efteråret 2014 besluttede vi at prøve at fodre med BARF, og vi var spændte på hvordan det ville gå. Kunne hundene lide det? Ville Orkan og Becca blive gladere for at spise? Hvor meget lugter det egentlig? Hvor besværligt er det? og ikke mindst hvordan ville det påvirke vores fire hunde i alderen 1.5-8 år? Kan det bruges til jagthunde, eller begynder de at æde vildtet fordi de tænker at det er mad?

Vi har gennem årene altid brugt kvalitetsfoder, men Becca har aldrig være glad for at spise, og da Orkan slægtede sin mor på, var det efterhånden ret besværligt at få mad i hundene nogenlunde samtidig. Da en hundeven fortlate at de slet ikke er så dyrt som vi troede, besluttede vi at prøve det rå kød, kallun, bladmave, indmad og ben (BARF). 

Første dag hundene blev præsenteret for det var de glade - og både Becca og Orkan spiste op med det samme! Allerede fra dag to begyndte Becca at være meget opmærksom på at der var ved at blive gjort klar til mad, og alle spise igen op!

Nakkehages BZ Orkan med et lille ben i munden - også han elsker nu at spise og er næsten lige så hurtig som Tilde

Det er nu ca. 5 mdr. siden at vi begyndte at omlægge til BARF, og vi er utrolig glade for det. ALLE vores hunde ELSKER det, og de sidder opmærksomt på stribe og venter - ofte med højlydte forventningsfulde glædeslyde - også fra Becca og Orkan. Det lugter ikke alt sammen lige godt, men da vi bruger vores udekøkken til at hælde maden op og vaske skåle bagefter, så gør det ikke noget.

Efter et foredrag med en dyrlæge om BARF besluttede vi, at prøve hendes forslag om kun at give hundene mad hver anden dag og på forskellige tidspunkter. Vi tager 4-4,5 kg. ud af fryseren og lader det tø i køleskabet i to dage. Derefter fordeles det i hundenes madskåle så Becca og Tilde får ca. 6-700 gr.  hver og Solveig og Orkan får ca. 15-1600 gr. mad hver, der ud over får de en teskefuld vitaminpulver på toppen.
Man skal som ejer være opmærksom på, at hundene skal have varieret kost, således at de får dækket sine behov, men det er faktisk ret nemt. Man skal lige som med tørfoderet sørge for at variere mængden af foder i forhold til hvad hunden laver, og man lærere hurtigt at for meget indmad på een gang giver lidt lind mave, lige som ben giver hård mave.

Nakkehages BD Tilde har altid elsket mad, og får serveret sin BARF for sig selv, da hun ellers går i gang med at sluge de andres mad inden de er færdige

Alle vores hunde har fået en flottere pels, og er stadig meget harmoniske. De stortrives med deres nye foder, og æder med største velbehag deres mad. I efteråret var både Becca og Tilde mere på jagt end de nogensinde har været, og vores lille frygt om de ville begynde at æde vildtet i stedet for at appportere det, blev heldigvis gjort fuldstændig til skamme.

Det korte af det lange er, at vi ikke har tænkt os at skifte foder foreløbig, vi er utrolig galde for BARF, og supplerer det i øvrigt med tørkost når vi synes de skal have lov at søge efter mad på græsplænen eller vi er på tur.

Nakkehages BZ Solveig elsker også sin mad, og ingen skal forsøge at tage den fra hende - slet ikke når det er ben!

søndag den 14. september 2014

Første præmiering til Nakkehages BZ Orkan

 
Peter Eliasen med Nakkehages BZ Orkan
 
Nakkehages BZ Orkan (Hunting Tiannas Blæs Becca / GLavaRis DV Ztorm) opnåede på FJD´s markprøve i Haslev d. 13. september 2014 en 2. præmie.
Det er første gang en hvalp fra kuldet præmieres. Orkan er knap 1 år og 5 måneder gammel.

torsdag den 4. september 2014

HD og AD status på tre af hvalpene fra Nakkehages BZ kuld

Vi har i dag fået resultaterne for HD og AD fotografering for

Nakkehages BZ Milo, Orkan og Solveig.

Alle tre søskende fra kuldet mellem 

Hunting Tiannas Blæs Becca og GLavaRis DV Ztorm har 

  • HD status A  
  • AD status 0.
Vi er utrolig glade for resultaterne.




søndag den 31. august 2014

Hunting Tiannas Blæs Becca 8 år

Hunting Tiannas Blæs Becca, 8 år

I dag fylder Kennel Nakkehages stammoder Hunting Tiannas Blæs Becca 8 år.

Da Hildur for otte år siden ringede, og fortalte at der var født en tæve til os, var vi meget glade. Vi havde ikke den fjerneste ide om, hvad den lille nye hvalp ville give os af oplevelser de næste mange år.
Hurtigt stod det klart, at det var en hund med "gang i", og på de første markprøver som unghund viste hun både flot stil og meget stor jagtlyst.
Det varede heller ikke længe før nu afdøde Tony Andersen udtalte: "Det bliver en dyr hund, Peter" - og det fik Tony ret i! Blæs Becca og Peter har været på utallige markprøver, på fjeldet og på apporteringsprøver.

I dag er Blæs Becca en fantastisk jagthund - både på mark og i skov - og ikke mindst en skøn familiehund.

Hun har gennem årene født tre kuld hvalpe (3-9-10 stk.), og vi har den store glæde at se mange af dem jævnligt. Fra de to første kuld har flere af dem markeret sig på prøver og udstillinger, og vi er nu spændte på at følge det sidste kuld som er 1 år 4 mdr..

Becca er topform, og glæder sig garanteret til jagten går ind...

mandag den 11. august 2014

En fantastisk udstilling; Excellent, CK, Cert og BIM til Tilde, og Excellent og CK til Walther

Nakkehages BD Tilde opnåede på DGSK´s Klubweekend Excl., CK, Cert og BIM. Hun blev fremvist af Christina Bak.
 På Dansk Gordon Setter Klubs klubweekend ved Nibe opnåede Kennel Nakkehages utrolig gode placeringer af vores avl. Vores egen Nakkehages BD Tilde - der igen blev fremvist af Christina Bak - opnåede Excellent og fik sit første danske CK og Cert, og hun endte med BIM (Bedst i modsat køn), BIR (Bedst i racen) gik til Blacksetters Aldo v. Ole Halberg.

På samme udstilling opnåede Nakkehages BF Walther v. fører og ejer Preben Pedersen på deres første udstilling også Excellent og CK, plac. 3.

Nakkehages BF Walther og Preben Pedersen.


BIM Nakkehages BD Tilde med Christina Bak, dommer Marianne Weichenfeld og Ole Halberg med Blacksetters Aldo som blev bedste hund.



Aldo og Tilde handles af Ole og Christina så de tager sig bedst muligt ud.
Det var en rigtig god og hyggelig weekend med gode hundevenner, og når den på denne måde krydres af så gode resultater for begge de stillede hunde fra Kennel Nakkehages, så bliver det jo bare endnu bedre. Vi glæder os til at mødes igen på markprøverne i efteråret.