Det bliver ikke let, når hvalpene begynder at flytte, men sådan er det at være opdrætter, og vi nyder dem fuldt ud den sidste uge 
De spiser nu tre gange om dagen, og det er tydeligt, at de er ret glade for tørkosten som knaser. Sidste omgang mad er ca. kl. 19.00, og så bliver de vækket og kommer ud at tisse ca. kl. 22.00. Derefter er der måske ro helt til kl. 6.00 om morgenen, måske skal de lige ud at tisse ved 3-tiden, så de er rigtig gode 

I torsdags blev de chippet her hjemme. Det tog de helt roligt
Vi har valgt at få en chip som også måler temperatur. Den er noget større end de andre, men det generede ikke hvalpene at få den sat ind under huden.
Ellers er ugen gået med at lege en masse ude og inde. Vi har haft en del gæster, og så har de lyttet til en masse håndboldkampe fra TV. Et par gange om dagen får de kortvarigt lov at patte lidt hos deres mor, men det bliver mindre og mindre hver dag.
De bider lystigt i hinanden, vælter rundt sammen, og udvikler sig på den måde. Deres mor Else leger også meget med dem, måske mest for at hun på den måde kan lære dem, at man skal skynde sig at lægge sig på ryggen når der knurres. Det er ret imponerende, at se hvordan hun bare ved hvad der skal til, og udvikler sig sammen med hvalpene.
Hvalpene har også været med ude at undersøge området på vores jagt. Først holdt de sig tæt på bilen og os, men det var kun lige til de var vågnet, så skulle området undersøges - uden at komme for langt væk fra os 
Der er pt. ingen ledige hvalpe 



