Unge Fraser på 1 år blev 3. bedste Gordon setter han!
På Nakkehages SW Frasers første udstilling opnåede han Excellent i Juniorklassen, placering 2 med CK, og endte som 3. bedste han. Dommer var Milla Stav Nilsen fra Norge.
Vi synes det er ret imponerende at Anne Geisler - uden forudgående træning - kunne føre ham der til. Tak for hjælpen, nu er vi spændte på om han fortsætter de gode takter i fremtiden.
Lille Else deltog i Barn & Hund sammen med Merle
Merle på 8 år lånte Else (Æblevangen London) på 3,5 måneder til Barn & Hund udstillingen, og de gjorde det simpelthen fantastisk flot.
Stor tak til Merle for at løbe med Else i udstillingsringen, men også for at lege og socialisere hende på Setterdage, også stor tak til Anne og Philip Boelsgaard for at bedømme/hjælpe alle børnene (og hundene) på absolut bedste vis.
Som det kan ses bagerst i billedet, så var det ikke kun de voksne der kunne vinde præmier fra Setterdages sponsor Uniq, børnene fik også flotte præmier.