Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt

Sider

søndag den 29. august 2010

Avlsmål

Vores avlsmål er super jagthunde med naturligt søgsmønster og prima stil, der samtidig er gode familiehunde.
Vi søger bl.a. gode vildtfindeegenskaber, jagtevne, dresserbarhed, format og prima stil.
Forældrene har bevist deres egenskaber på markprøver og jagt, er HD fri, og har opnået Very Good på udstilling.
Hunting Tianns Blæs Becca, efterår 2008.


Planlagt parring af Hunting Tianna´s Blæs Becca og Nr. Løgums Disko af 5. maj

Vi har aftalt parring af Blæs Becca og Disko ved næste løbetid. Hvalpene forventes i foråret 2011.

Nr. Løgums Disko af 5. maj (DK 12040/2008).
Markprøver: 2 x 1 pr. UK. Udstilling: VG.JD plac. 1. HD status B.
Mor: Åshojdens Locky (17322/2001), bl.a. nr. 3 i International vinderklasse 2009
Far: Carolinas All Hat, No Cattle (“Stetson”) (AKS SN76775801). “Stetson” er amerikansk udstillings- og markprøve Champignon.

Nr. Løgum´s Disko af 5. maj, okt. 2010

Hunting Tiannas Blæs Becca (17645/2006)
Markprøver: 4 x 1. Pr UK, 2. placering I UKK, 9 x 2. pr. ÅK, 1. pr. 1. plac. i BRKL, 1 x 2. pr. BRKL, 3 x bestået apportering. Udstilling:1 x VG.BK plac. 4 , og 3 x G.BK . HD status A, AD status 0.
Mor: Marrika A. Tianna (11592/97), bl.a. bestået DGSK udvidet apporteringsprøve
Far: Troldmarkens Chicko (01994/2000), bl.a. nr. 2 ved EM for Gordon Settere.
  
Hunting Tiannas Blæs Becca, okt. 2010

Hvorfor lige Blæs Becca og Disko?

Begge hunde har udvist et usædvanligt stort talent hvad angår vildtfindeevne, søg, fart og stil, de er dresserbare og gode familiehunde.
Kennel Troldmarkens skriver således om Nr. Løgums Disko af 5. maj: "Disko er resultatet af en parring som en avlsgruppe blandt nogle GS-opdrætter m.fl. igangsatte 5. maj 2007. Der blev hentet sæd fra USCH FTCH-US Carolinas All Hat, No Cattle AKC 76775801 - kaldet Stetson. Åshöjdens Locky blev insemineret med sæden.
To af Disko´s søstre er ligeledes meget godt præmieret på markprøve;
Diva med 4 x 1. UK, og i ÅK 1 x 1. samt 1 x 2. (ÅK-præmierne er opnået som unghund!)
Daphne med 5 x 1. UK og i ÅK 1 x 1 samt 2 x 2. (ÅK-præmierne er opnået som unghund!)
En meget spændende parring efter noget af Skandinaviens bedste blodlinjer tilsat en ”skvis” US-blod. Begge forældre er stortgående, hårdtgående og gode vildfinder". Der er i løbet af efteråret 2010 tilføjet en del flere flotte resultater til søstrenes resultatlister.

Hunting Tiannas Blæs Becca og Nr. Løgums Disko af 5. maj, okt. 2010
Hunting Tianna´s Blæs Becca er også en meget spændende parring mellem Troldmarkens Chicko og Marrika A. Tianna.
Chicko er med sit vice europamesterskab Danmarks højest præmierede hund på markprøver, og far til mange rigtig gode jagt- og markprøvehunde f.eks. Nr. Løgums Beckham (med Åshøjdens Locky).
Tianna er en af de få hunde der har bestået DGSK´s udvidede apporteringsprøve, og en fantastisk jagthund med 1. præmie i både unghunde og åben klasse.
Vi forventer meget jagtglade hvalpe, der arbejder i høj fart, med stort søg, prima stil, og har stor vildfindeevne.
Inavlskoefficienten bliver i flg. hundedatabasen 0.293%

lørdag den 28. august 2010

Mere om Hunting Tiannas Blæs Becca, DKK nr. 17645/2006

Blæs Becca er en sund og glad hund, med HD:A og AD:0. Hun har en lang stribe af præmieringer bag sig. Allerede som unghund blev hun nr. 2 i UKK i en meget lige machning. Inden da havde hun taget fire 1.præmier på stribe.

UKK 2.plac. DGSK Hovedprøve 2008

I åben klasse har hun fortsat vist stort format og stabilitet, hun udviser fortsat uovertrufne vildtfindeevner, og har opnået en lang stribe 2. præmier. I brugsklasse har hun en 1. præmie + DGSK pokal + prøvens bedste hund i Bramming, og en 2. præmie på Lolland. Blæs Becca har ligeledes bestået apporteringsprøven flere gange, og en Very Good plac. 4 i Brugsklasse på udstilling.

Blæs Becca sommeren 2010
Ud over alt dette er Blæs Becca en fantastisk familiehund, hun bor i huset, kan tages med over alt, og elsker i øvrigt at sejle. Hun er en meget ivrig hund, og havde især som hvalp "krudt i røven". Hun har (som andre settere) stort behov for aktivitet, og for at kunne strække ud - til gengæld er hun ellers "blid som et lam".

Se Hunting Tiannas Blæs Becca´s resultater på Hundeweb/hundedatabasen (kræver log in).

Blæs Becca og Brus i en stille stund på stranden, vinter 2010

Markprøve kritikker Blæs Becca

DISK Hovedprøve, Holbæk d. 29. marts 2008.
Becca afprøves på dagen 5 slip.
Det er en fantastisk hund. Søget er kæmpestort, velanlagt og velrevierende med tilpas kontakt til føreren. Farten er høj. Stilen er prima - langstrakt galopaktion, hovedet båret i ryglinien eller lige over. Har i første slip en kort tur efter hare. Et par forskellige makkere bringer sig i kontakt med fugl på terrænet inden Becca slutter med stand i mose. Lige inden avanceordre letter fasan præcist foran hunden. Hun er rolig i opflugt og skud.
1.præmie UK
Dommer: Poul Vestervang
August 2010. Her har Blæs Becca holdt stand for en hare længe.
 På avance ordre lettes haren, og Becca sætter sig. Haren ses ud for masten!

DJ markprøve, Jægerspris d. 20. marts 2010.
Hunting Tiannas Blæs Becca slippes på opharvet stub i modvind. Søget er stort og veltilrettelagt i god kontakt med fører. Hun er lydig og velført. Stilen er god med hovedet ført i højde med ryg, langstrakt energisk galopaktion men hvor halen bæres lavt uden bevægelser. Opnår stand, på ordre går hun villigt frem og rejser en hare, som hun straks kan kaldes fra. Senere opnår partner liggende stand, hvor hun holdes til sekundering. Partner udnytter parhøns. Hun viser spontan sekundering for skiftende partnere flere gange i løbet af dagen. I 2. slip viser hun samme gode indtryk som tidligere, dog sænker hun momentvis hovedet, men vejrforholdene var kold regn og tåge. Til slut i slippet opnår Becca stand ved buskads/grøft. Inden fører når helt op til Becca letter fasankok i buskene, uden hundens skyld. Becca er rolig i opfløj og situationen er jagtbar. Hun afprøves i yderligere to slip for at få en "færdig situation" for hende, men det lykkes ikke. Becca dækkes af og der skydes over hende - rolig i skud.
2. præmie ÅK
Dommer: H. P. Clausen.

Udstillings kritikker Blæs Becca

FJD´s udstilling Vissenbjerg d. 15. juni 2008.

Brugsklasse, tæver:
Passende stor lidt let brugsklasse tæve, godt kønspræg, velskåret hoved, velansatte ører, passende øjenfarve, korrekt bid og komplet tandsæt. God hals og ryglinie, godt kryds, velansat hale, passende brystdybde og volume, velvinklet for og baglemmer. Farve og hårlag ok, prima bevægelser.
Very Good 4. plac.
Dommer: Gunnar Jensen.


Efterår 2010

fredag den 27. august 2010

Mere om Nr. Løgums Disko af 5. maj, DKK nr. DK12040/2008

Nr. Løgums Disko af 5. maj. Som navnet antyder er her tale om noget ganske særligt, nemlig et målrettet avlsarbejde for Gordon Setterne i Danmark. På avlsudvalget kan der læses mere om avlsprojektet og ses billeder af forældre og hvalpe.
Disko har som flere af sine søskende udvist store evner i UK, han kendetegnes ved meget stort og offensivt søg, meget høj fart, prima stil og god vildfindeevne.
Disko blev desværre midlertidigt "sat ud af spillet" i vinteren 2010, og har derfor ikke været stillet på prøver i 2010. Blodprøver har vist, at Disko har udviklet Borelia efter et flåtbid, læs mere om Borelia. Disko blev bidt af flåten om vinteren hvor vi ellers sjældent ser dem, og det kan derfor ikke indskærpes nok: tjek hundene for flåter hele året!
I løbet af 2010 har Disko´s søstre opnået flere 1. og 2. præmier i både UK, ÅK og flotte placeringer i VK.
Nr. Løgum´s Disko af 5. maj, okt. 2010

Markprøve kritik Disko

 DJ, Løgumkloster d. 8. april 2009.
Nørre Løgum´s Disko af 5.maj starter på stub i god vind. Den anlægger et meget stort og offensivt søg med meget brede udslag. Farten er meget høj. Stilen er god med hoved ført i ryglinje, langstrakt kraftfuld galopaktion, halen bæres pænt. Har chance til parhøns, som makker støder. Som Disko preller sammen med makker. Andet slip fortsætter som i første. Opnår en flot højrejst stand, avancerer villigt på ordre, tager skadet agerhøne, som afleveres til fører. Lægges senere dæk, der er ro i skud.
1. præmie UK.
Dommer: Ulrik Stadelhofer.
Disko, okt. 2010

Udstillings kritik Disko

DGSK´s udstiling i Uge, 15.august 2009.
Junior klasse, hanner:
En passende stor og ret velbygget juniorhan med godt hoved og godt udtryk. Fin overlinie. Godt kryds. Brystkasse efter alderen dyb nok fortil, men den mangler dybde bagtil. Mangler lidt udvikling ved bageste ribben. I øvrigt god underlinje. Velvinklet for og bag. Gode ben og poter. Gode bevægelser. Godt hårlag, dog vil en anelse mere behæng være ønskeligt. Gode farver, dog en anelse sodet overgang mellem sort og tan.
Very Good, 1. vinder
Dommer: Svend Otto Hansen