Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

torsdag den 21. marts 2019

2. præmie til Laika i Åben Klasse

Glæde og kærlighed i et godt makkerpar....

Nakkehages TD Laika (Nakkehages BD Tilde - GLavaRis DV Diezel) og Christian Bertelsen opnåede i weekenden sin første præmiering i Åben Klasse. Det blev til en flot 2.præmie på Danmarks Jægerforbunds prøve på Tuse Næs.

Christian og Laika er - som det ses på billedet øverst - ret glade for hinanden, og det er vist ikke blevet mindre efter præmieringen.

Christian Bertelsen og Laika med deres 2.præmie

STORT TILLYKKE  til jer - vi glæder os meget til at følge jer frem over.

søndag den 10. marts 2019

2. præmie i ÅK til Bacco

Peter & Bacco

I dag opnåede Nakkehages TO Bacco og Peter en flot 2. præmie i Åben Klasse på SJD´s prøve ved Tuse. Det er deres første præmiering i ÅK. Bacco er efter Nakkehages BZ Orkan og Nakkehages BD Tilde.

På samme prøve fik to andre Gordon Settere også 2. præmier, det var Troldmarkens Klara Klar - der er halvsøster til Bacco (samme far) - og Blacksetters Silke. Tillykke til jer alle.

Michael  med Silke, Lauge med Klara Klar (Karla) og Peter med Bacco

fredag den 1. marts 2019

Solveig og Basco-Brormand venter hvalpe




Vi forventer hvalpe med prima psyke, stil og vildtfinderevne i starten af april.

Begge hunde har bl.a. 1. præmie på markprøver i UK og ÅK,  har bestået apportering og opnået Excellent CK BK på udstilling. Solveig har også bestået den udvidede apporteringsprøve (se også liste nederst)
Begge har HD status A. Solveig er desuden AD:0, PRA- og CLA fri.


Vajskær Basco-Brormand

De er begge rigtig gode og alsidige på jagter, samt dejlige familiehunde. 


Nakkehages BZ Solveig

Basco-Brormand

Grunden til, at vi parrer Solveig med netop Vajskær Basco-Brormand er et godt råd fra Lorenz Clemmesen. Han siger, at Basco-Brormand på rigtig mange parametre ligner sin far, nyligt afdøde Nr. Løgums Beckham – og han var jo både en fantastisk prøvehund, jagthund og familiehund med fortræffelig vildtfindeevne og et særlig godt temperament.  Basco-Brormand har tilsyneladende arvet meget fra sin far.


Solveig elsker at apportere

Solveig ligner sin kuldbror DJCH Nakkehages BZ Orkan rigtig meget. Hun har ikke fået samme muligheder for at bevise hvad hun kan, da hun har måttet ”sidde over” med løbetider, drægtighed og pga. førerfejl.


Solveig & Basco-Brormand hygger i haven...

Basco-Brormand og Solveig er begge endt hos nye hundeførere, og vi har ikke helt kunnet udnytte deres store potentiale på markprøverne…men kigger man på deres stamtavler forstår man hvor de har generne fra!


Basco-Brormand med sine præmier i 2014


Vajskær Basco-Brormand DK06836/2012
(Nørre Løgums Beckham – Rana)

1 x 1 i UK
1 Vinder UK DGSK hovedprøve 2014 
1 Vinder DGSK UKK 2014
1 x 2 ÅK
1 x 1 ÅK
1 x apport 25 point


Solveig

Nakkehages BZ Solveig DK06305/2013
(Hunting Tiannas Blæs Becca – GlavaRis DV Ztorm)
2 x 1.pr. UK
1 x 2.pr. UK
1 x 1.pr. ÅK
7 x apport 28-30 point
1 x udvidet apport (K/K) 209 point
nr. 4 i UKK DGSK 2015 (der lærte Anne så hvordan man retter en forkert vending…)

STIL POKALEN i 2016 (Stilpokalen er tidligere tildelt Solveigs mor og to halvsøskende).


Solveig & Basco-Brormand

Her ligger en af hvalpene og vokser. Scanningen blev lavet 30 dage efter første parring.
De var så forelskede at de parrede fem dage i træk!

Dem der følger os vil vide, at Solveig allerede har to kuld med hhv. en og to hvalpe med Lilleskogens Wayne og Åens Hr. Whitefoot. Disse hvalpe tegner utrolig godt, og det er årsagen til, at vi prøver endnu en gang. Denne gang kan vi se på scanningen, at det heldigvis er et lidt større kuld.

Hvis du vil skrives på hvalpeliste eller har spørgsmål, så kontakt
Anne Eliasen tlf. 21938824
Mail: nakkehages@mail.dk


Fiktiv stamtavle på hvalpene. 


Flot 2. præmie ÅK til Petra & Christian



Petra er klar til at rejse agerhønsene
Første præmiering er altid noget ganske særligt - især når man også er ny hundefører. 
I søndags opnåede Nakkehages TD Petra & Christian Elgaard en flot 2.præmie i Åben Klasse på Lammefjordens Jagtforenings lokalprøve. 

Der var fine præmier til Christian Elgaard og Petra fra hundeudvalgets formand

Petra havde en flot højrejst stand, gik forsigtigt frem på ordre, og var fuldstændig rolig i opflugt og skud. 


Sådan en dag glemmes ikke lige med det samme...


STORT TILLYKKE til jer to, vi glæder os til at følge jer.