Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

tirsdag den 29. marts 2016

Stilpokalen er igen tildelt en hund fra Kennel Nakkehages!

DGSK´s Stilpokal og kriterier for tildeling.
Pokalen er skænket af Ulla og Anton Dahl i 2006

I Dansk Gordon Setter Klub har man siden 2006 kunnet opnå, at få tildelt Stilpokalen som i vores optik er helt unik, da den kun kan tildeles en hund der på hovedprøven går i et godt tilrettelagt søg i en stil og fart af absolut højeste karat.

Hunting Tiannas Blæs Becca

Gennem årene er vores stammoder Hunting Tiannas Blæs Becca DK 17645/2006 (Marrika A Tianna DK 11592/97 - Troldmarkens Chicko DK01994/2000) og hendes avl ofte blevet rost for søg, fart og stil, og hendes avl har nu for tredje gang opnået at få tildelt den meget prestigefulde pokal.


Nakkehages BD Tilde

DGSK´s Stilpokal blev i 2012 tildelt Nakkehages BD Tilde DK 01314/2011 (Hunting Tiannas Blæs Becca DK 17645/2006 - Nr. Løgum´s Disko af 5 maj 07), opdrætter Hildur Knudsen, ejet og ført af Peter Eliasen.

Nakkehages BD Uno

I 2014 blev stilpokalen tildelt kuldbroderen Nakkehages BD Uno DK 01313/2011 (Hunting Tiannas Blæs Becca DK 17645/2006 - Nr. Løgum´s Disko af 5 maj 07) ejet og ført af Lene Carstens.

Nakkehages BZ Solveig og Anne Eliasen

I 2016 blev stilpokalen tildelt Nakkehages BZ Solveig DK 06305/1013 (DK Hunting Tiannas Blæs Becca DK 17645/2006 - S 35638/2011), ejet af os og ført af Anne Eliasen.

Vi er meget stolte af opdrættet, og håber vores opdræt også i fremtiden vil kunne markere sig som stilmæssigt rigtig gode hunde.

1. pr. Åben klasse til Orkan

Nakkehages BZ Orkan og Peter Eliasen

Nakkehages BZ Orkan opnåede på sidstedagen på DGSK´s hovedprøve sin tredje 1. pr. i Åben Klasse. Orkan blev også denne gang ført af Peter Eliasen