Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt

Sider

onsdag den 15. august 2012

Træning i kaningård

Vi har sammen med hvalpemotivationsholdet fået mulighed for at træne i en kaningård med syv "løsgående" kaniner. Meningen er, at hundene på denne måde - i line og under kontrollerede forhold - kan få nogle erfaringer med kaniner, inden de skal lære ikke at prelle på harer.
På videoerne her kan I se Nakkehages Bf Isa på 9½ måned og hendes fører John Bak prøve kræfter med kaninerne:
Kaningård nr. 1. Isa og John Bak
Kaningård nr. 2. Isa og John Bak

Her under er fotos af hunde fra Kennel Nakkehages Bd og BF kuld. På mange af billederne er Anja med, det er hende der ejer stedet og dygtigt styrer træningen:

Isa har fået øje på en kanin. Isa har før fundet harer i naturen, så hun har allerede en fornemmelse for at man ikke skal løbe efter dem - lad os håbe det varer ved :)

Tilde har fået øje på en kanin,

så skal man lægge sig - eller i hvert fald blive stående stille-  ind til føreren har givet lov til at søge igen.

Tilde har fået kontakt med endnu en kanin - hun kender også harer fra sine træningspas og forårets markprøver.

 Hanne måtte i dagens anledning være fører for Falco, men det gik fint. Anja er vældig dygtig til at guide og lære fra sig, det var en stor hjælp for os alle.

 Her har Falco fået kontakt med en kanin der løber sin vej.

Isa og John i aktion for flygtende kanin.

Fuld fart over Molly - det var spændende at finde kaniner...

og Lars blev rigtig god til at stoppe Molly til trods for de fristende pelsdyr :)


lørdag den 11. august 2012

Hvalpetræf for Nakkehages Bd og Bf kuld

Lørdag d. 4. august mødtes vores Bd kuld der nu er godt 1½ år gamle, og vores Bf kuld der er blevet 9 måneder gamle. Der var afbud fra fire hunde fra Fb kuldet: Falcon og de tre hunde i Norge: Vega, Black Simba og Diva. Til gengæld deltog Bf kuldets far, Åens Fenris.
Det er som opdrætter noget ganske særligt at følge sine hvalpe udvikle sig, og det gør et eller andet ved een, når hele flokken løber glade rundt i haven og leger.

Da Vega ikke kunne komme, fik vi i stedet et par rigtig gode videoer med hende:
Vega tager sit første bad
Vega leger med frisbee


Alle hunde og førere, fra venstre: Nakkehages Bd Silke/Julie, Bd Uno/Lene, Bd Tilde/Peter, HuntingTiannas Blæs Becca (mor)/Anne, Åens Fenris (far til Bf kuldet)/Mathilde, Nakkehages Bf Walther/Preben, Bf Falco/Bent, Bf Molly/Lars, Bf Isa/John

Blæs Becca var i starten lidt snerpet, det blev jo bare ved med at vælte ind med afkom!

På dagen kunne vi kende forskel på alle hundene, men her på billederne er det lidt svært...




Solstolene er stadig et hit at lege på - helt som de var små
Nakkehages Bd Silke og Bf Molly overvejer hvor der er sjovest lige nu...


Ikke alt går op i hundene - der bliver også tid til at fiske efter krabber fra broen.