Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

onsdag den 22. februar 2023

5 uger gamle hvalpe - 2 ledige tæver

Madbaren er åben med opblødt hvalpemad og A38

Siden sidste opslag er der sket meget med hvalpene hjemme hos Sif, Jan & Line. De spiser med velbehag deres hvalpemad fra Uniq, og der er vældig gang i den uden for hvalpekassen. 


Nysgerrig og vil meget gerne op og kæles :)

Jan har lavet en stor "løbegård" som hvalpene boltrer sig i, når de altså ikke lige er i hænder, for det er de rigtig meget. De er også begyndt at komme på korte ture uden for, når det er godt vejr, det kommer der meget mere af i den kommende tid. 

Der er to ledige tæver.








fredag den 10. februar 2023

3 uger gamle hvalpe - ledige tæver



Hvalpene hos Jan og Line er nu så store, at de går rundt i hvalpekassen og undersøger ting og hinanden. 



Alle i huset er utrolig glade for hvalpene, og Jan fortæller, at der altid er hvalpe i hænderne hos nogen, når ikke de er i skole eller på arbejde. De glæder sig til at skulle i gang med mere socialisering, men lige nu får hvalpene al den kontakt af børn og voksne som man kan ønske sig. 



Torsdag - som er ugedagen hvor hvalpene blev født - er også vejedag. Alle hvalpe tager fint på. 



fredag den 3. februar 2023

2 uger gamle hvalpe - ledige tæver

 


Nu har alle hvalpe fået øjne, og de går lidt usikkert rundt i hvalpekassen hos deres mor Sif. 

På billedet ligger en af hvalpene på en klud der har fært fra fasan eller agerhøns, og nu har de derude også fået vinger i hvalpekassen. De kommer helt sikkert til at kende duften af fuglevildt. 

Vægten ligger nu mellem 670 gram og 1050 gram, så der er helt sikkert kalorier i mælken fra Sif. 

Hvis du har ønsket dig en han-hvalp så er du for sent på den, for den blev solgt med det samme, men der er stadig lidt ledige tæver i kuldet. 

Kontakt Jan Sand for mere info: +45 23 37 68 22