Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

lørdag den 27. august 2011

Vi venter hvalpe d. 25. oktober...

Hunting Tiannas Blæs Becca er nu parret med Åens Fenris, og hvalpene ventes ca. den 25. oktober 2011. Hvalpene forventes at være klar til nye familier lige før jul, og kan forudbestilles allerede.

Blæs Becca og Fenris havde fire forrygende dage sammen inden han skulle til Sverige en tur. Nu krydser vi fingre for at alt også denne gang går planmæssigt.

Fenris arbejdede for sagen i et par dage

Et smukt og jagtglad par i en pause, Blæs Becca til venstre og Fenris til højre


En tur på stranden med lille Tilde på 8 mdr. - hun ville så gerne have været med i den sjove leg.

søndag den 7. august 2011

Hunting Tiannas Blæs Becca er i løbetid og parres med Åens Fenris.

Formiddagen efter klubdagen fandt vi årsagen til, at Blæs Becca var lidt reserveret det meste af dagen. Hun er efterfølgende kommet i løbetid!

Den planlagte parring mellem Åens Fenris og Hunting Tiannas Blæs Becca finder sted om et par uger, og hvis alt går planmæssigt har vi hvalpe klar til levering midt i december 2011. Kuldet får en indavlskoefficient på 1.562, og vi forventer hvalpe med super jagt egenskaber, som er let dresserbare og gode familiehunde.

På klubdagen tog vi billeder af Åens Fenris og Hunting Tiannas Blæs Becca. Vi vidste at det snart måtte være tid, men at parringen var så nært forestående havde vi ikke troet.
Åens Fenris og Hunting Tiannas Blæs Becca - forhåbentlig er der hvalpe klar til levering midt i december 2011...


Hunting Tiannas Blæs Becca (DKK nr.: 17645/2006)
HD fri status A, AD status 0 2. mest vindende Gordon Setter i 2010. Markprøver: bl.a. 4x1. pr. UK, 2. placering i UKK, 10x2. pr. i ÅK, 1x1. pr. i BK. Bestået apportering. Udstilling: bl.a. Exelent i 2011.
Hunting Tiannas Blæs Becca
 
Åens Fenris (DKK nr.: 9590/2006)
HD fri status B
5. vinder i DGSK´s vinderklasse 2011 og bl.a. 1.pr. UK, 1.pr. ÅK på markprøver. Bestået apporteringsprøve. Dansk udstilingschampignon, 2 x årets udstillingshund (2009 & 2010) m.m.
Åens Fenris
Åens Fenris
Åens Fenris
Åens Fenris med ejer og fører Preben Pedersen
Læs mere om parringen og hundene i indlægget fra d. 20. april 2011 samt på Hundeweb.
Fotos af Åens Fenris: opdrætter Erik Petersen, Kennel Åens.

Klubweekend med udstilling og apportering

Weekenden bød på de årlige klubdage i Dansk Gordon Setter Klub (DGSK). BD-kuldet og deres mor var glade for at se hinanden igen efter sidste uges hvalpetræf, men ikke mindst var der masser af tid til at hygge sig med andre hundefolk.

I år deltog Nakkehages BD Silke og Nakkehages Tilde i udstillingens hvalpeklasse, og Hunting Tiannas Blæs Becca deltog både i udstillingen og apporteringen.
Hunting Tiannas Blæs Becca fik Exelent på udstillingen i åben klasse, og kan dermed blive optaget i DGSK´s elitealvs register fordi hun er resultat af eliteavl. Der ud over bestod hun apporteringen med 28 point, så hun har igen præsteret til vores store tilfredshed.

Vi var naturligvis meget spændte på hvordan vores små tæver ville blive bedømt på deres første udstilling. De fik begge prædikatet "Særdeles lovende hvalp", og i placeringskampen for tæverne blev de placeret med Nakkehages BD Tilde som nummer 1, og Nakkehages BD Silke som nummer 2. I den endelige placering for begge køn i hvalpeklassen blev Nakkehages BD Tilde nummer 1. Alt i alt kan vi altså konstatere, at Blæs Becca og Disko har avlet nogle gode hvalpe, og vi er meget stolte over vores første kuld.

Alle resultaterne fra weekenden kan ses på http://www.gordonsetter.dk/index.php/resultater

Gensynsglæde i Nakkehages BD kuld

Når man er på udstilling skal dommeren tjekke tænder og mærke om pels og kropsbygning er i orden. Tilde synes det er lidt underligt (dommer Gunner Jensen)

Nakkehages BD Silke og Julie "i ringen".
 
Nakkehages BD Tilde og Anne. Tilde så virkelig ud til at nyde det.

Hvalpene venter lidt uforstående på bedømmelsen...

Blæs Becca er ikke vild med udstillinger....

Så er udstillingen forbi for Silke og Tildes vedkommende, og det er tid til at holde øje med alt muligt andet...

Nakkehages BD Uno og Lene følger med på apporteringsprøven.
Til sidst lige et billede af Åens Fenris. Blæs Becca parres ved næste løbetid med Åens Fenris, en smuk og jagtglad han som også på denne udstilling blev højt præmieret - og allerede er Dansk Champignon.


Åens Fenris og Preben.