Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

lørdag den 31. oktober 2015

Tilde er blevet Dansk & Svensk Eksteriørchampion

Ny Dansk og Svensk Eksteriørchampion: Nakkehages BD Tilde blev også denne gang handlet af Christina Bak .
Opdrætter og ejer: Kennel Nakkehages v. Anne & Peter Eliasen
Det lå ikke i kortene, at vi ville avle en Dansk Eksteriørchampion, da vi for fem år siden til vores første kuld besluttede at parre Hunting Tiannas Blæs Becca med Nr. Løgums Disko af 5. maj 07. Begge hunde var lidt mørke i aftegningerne, ikke så store og kunne "løbe solen sort". Men i dag skete det så alligevel!

Efter et par uger fik vi det officielle bevis på titlen som DKCH

Nakkehages BD Tilde opnåede med sin tredje CERT i Danmark titlen som Dansk Eksteriørschampion (DKCH), og da hun tidligere også har opnået CERT i Sverige blev hun samtidig Svensk Eksteriørchampion (SEUCh). Alle placeringer er opnået sammen med Christina Bak fra Kennel Æblevangen - et par der altid har haft et godt øje til hinanden.

Vi er meget, meget glade og stolte over hvad Christina har opnået med vores dejlige smukke Tilde, og glæder os til hun skal parres med GLAvaRIS DV Diezel til foråret - et par der både kan gøre sig på udstillinger, markprøver og som jagt- og familiehunde.



tirsdag den 13. oktober 2015

Næste hvalpekuld bliver forår/sommer 2016

NAKKEHAGES BD TILDE & GLAVARIS DV DIEZEL
PARRES I FORÅRET 2016

Begge hunde er mark- og udstillingspræmierede, har bestået apporteringsprøver flere gange, og begge har HD status A, AD status 0, og Diesel er OCD fri.

Mere info om parringen kommer om kort tid her på www.nakkehages.blogspot.com
Der kan også følges med på Facebook; Kennel Nakkehages og Kennel Æblevangen.

Hvalpe kan allerede nu forudbestilles ved at kontakte Kennel Nakkehages.

Vil du vide mere så kontakt
Kennel Nakkehages:
Anne Eliasen tlf. + 45 2174 8986
Peter Eliasen tlf. + 45 2785 0583
Kennel Æblevangen:
Christina Bak tlf. + 45 4033 5010

John Bak tlf. + 45 2149 6551


Nakkehages BD Tilde

Nakkehages BD Tilde

GLavaRis DV Diezel

GLavaRis DV Diezel
Fiktiv stamtavle for kuldet



mandag den 12. oktober 2015

DM for stående jagthunde 2015

De 26 engelske hunde som havde kvalificeret sig til årets DM.

Nakkehages BZ Orkan og Peter har deltaget på DM for stående engelske jagthunde 2015.
Det gik meget hurtigt, for de røg ud allerede i første slip, da Orkan ikke sekunderede stående makker.
Det var naturligvis utroligt ærgerligt ,og ikke det vi havde håbet, men samtidig er Orkan knap 2,5 år gammel, og har tiden for sig.

Resten af dagen var vi tilskuere lige som mange andre, og nød det gode hundearbejde.

Danmarksmester blev H.P. Clausen med Whitney.



lørdag den 3. oktober 2015

Orkan 2. vinder i Vinderklasse - og udtaget til DM!

I dag blev Solveig hjemme fra fra prøve, da hun er kommet i løbetid, hvilket jo er ærgerligt midt i prøvesæsonen (og en god grund til at vælge hanhund i stedet for tæve).
Til gengæld satte hendes bror, Nakkehages BZ Orkan (Hunting Tiannas Blæs Becca/ GLavaRis DV Ztorm), tingene på plads med den første placering i Vinderklasse.

Nakkehages BZ Orkan (Hunting tiannas Blæs Becca / GLavaRis DV Ztorm) og fører Peter Eliasen
hjemme igen efter dagens oplevelser og placering som 2. vinder

Peter og Orkan blev efter en meget spændende afsluttende  matchning 2. vinder HP (hæders præmie) i dag på DKK´s 5. Internationale Vinderprøve i Sydvestsjælland. 
Sidste slip i matchningen involverede både en fugletagning og en hare som Orkan havde stand for!

Det er anden gang Orkan stilles på en vinderklasse og første gang Peter opnår en VK placering i Danmark. Tidligere er Orkans mor - Hunting Tiannas Blæs Becca - også blevet 2. vinder i Sverige.
Dermed er det også første gang, at vi fra Kennel Nakkehages skal sende en hund til Danmarks Mesterskabet, som i år afholdes søndag d. 11. oktober ved Gørding i Sønderjylland.

Flere spændende oplevelser venter forude, da Danmarks Mesterskabet i år efterfølges af prøver i Sverige.

(opdateres med billede af de placerede hunde)