Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

onsdag den 18. september 2013

Endnu en 1. præmie til Tilde - denne gang i hendes første Brugsklasse

I dag stillede Tilde og Peter for første gang i Brugsklasse på DKK´s prøve ved Rødby. Efter en spændende dag opnåede de deres anden 1. pr. på  5 dage!

Det er en overvældende følelse,  og med stor ydmyghed, at vi får lov at opleve dette med Tilde der stammer fra vores første kuld hvalpe.

Indlægget opdateres med mere tekst og billeder 

Nakkehages Bd Tilde er optaget i Eliteavlsregisteret

Nakkehages Bd Tilde

Nakkehages Bd Tilde blev med sin første 1. præmie i åben klasse  d. 14. september 2013 optaget i Dansk Gordon Setter Klubs Eliteavlsregister.

Tilde er godt 2,5 år gammel, og har på danske udstillinger opnået Exellent som unghund og Very Good som voksen. I Sverige har hun som knap 2,5 årig opnået Exellent CK.
Tilde har to 1. pr. som unghund på markprøver.

Tilde er fra vores første kuld, hendes mor Hunting Tiannas Blæs Becca er også optaget i Eliteavlsregisteret.

lørdag den 14. september 2013

1.pr. til Nakkehages BD Tilde i Åben Klasse

Nakkehages BD Tilde

Nakkehages BD Tilde har i dag opnået 1. præmie i ÅK på FJD´s prøve i Haslev. 
Det er Tildes første præmie i Åben Klasse.

onsdag den 11. september 2013

Nakkehages BF Walther fører Gordon Setter Cuppen i Norge!

Med sine to 1. præmier efter Cuppens anden prøveweekend er Nakkehages BF Walther (Hunting Tiannas Blæs Becca / Åens Fenris) og fører Preben Pedersen stadig på en delt første plads i den norske cup.

Rangeringen ryger jo nok inden længe, da Walther og Preben ikke forventes at følge meritterne op i Norge lige med det samme.

søndag den 8. september 2013

Nakkehages BZ Briss

Nakkehages BZ Briss 4,5 mdr.
Briss trives god sammen med børn

Briss og hendes søskende fra BZ kuldet er blevet 4,5 måneder gamle og stortrives. Briss tilbringer meget tid på fjeldet med Eva og John. Hun har en dygtig læremester i den ældre Gordon Setter Bianca som er en dygtig rypejæger. Ind til nu forstår Briss ikke rigtig det der med ryperne, men hun står for fluer og småfugle.

Hjemme på Nakkehage har Solveig og Orkan også travlt med at jage insekter, og holde øje med duerne der igen er ved at bygge rede i et af træerne i haven. Blæs Becca og Tilde er i fuld gang med markprøve sæsonen og snart går jagten ind, men først ser vi frem til, at der igen må være løse hunde på Danmarks strande.

søndag den 1. september 2013

2 x 1. pr. i Ungdomsklasse på højland til Nakkehages BF Walther


Preben Pedersen og Nakkehages BF Walther
Preben har med Nakkehages BF Walther opnået 2 x 1. præmier i UK. 
Det skete ved trippelprøverne ved Hovden i Norge - på højland. To dage i træk opnåede Walther 1. præmier i den krævende prøve hvor unghundene skal gå i 3 x 20 min. og naturligvis udvise perfekt fugletagning. 

Nakkehages BF Walther er 1 år og 10 mdr, og er afkom efter Prebens egen Åens Fenris og vores Hunting Tiannas Blæs Becca.

Vi er meget stolte af Preben og Walthers bedrifter, og ønsker dem held og lykke frem over.