Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

torsdag den 9. juli 2015

Fantastisk forårssæson 2015

 
Vores egne hunde: moderen Hunting Tiannas Blæs Becca, Nakkehages BZ Orkan,
Nakkehages BZ Solveig og Nakkehages BD Tilde.
Alle hunde er lige blevet trimmet af Christina Bak, Kennel Æblevangen.

Vi bruger meget tid med vores hunde, og derfor er det ekstra dejligt at opleve tingene lykkes. Foråret 2015 blev en fantastisk sæson for os, og for flere af vores avl som er blevet stillet på prøver.

Nakkehages BF Walther opnåede i marts en 1. pr. i åben klasse, og blev dermed optaget i Eliteavls registeret. Tillykke til Preben Pedersen som også tidligere har opnået store resultater i Norge sammen med Walther.

Nakkehages BD Uno opnåede i april sin 1. pr. på DGSK´s hovedprøve, og det var med stor glæde at det endelig lykkes for Lene Carstens og Uno. Tillykke til jer også.


Moderen Hunting Tiannas Blæs Becca, næsten 9 år gammel
 
Her hjemme har Hunting Tiannas Blæs Becca (moderen til alle de andre) holdt godt styr på afkommet, og dagligdagene går stille og roligt uden nogen problemer i flokken.
 
Nakkehages BD Tilde, 4½ år gammel
 Den ældste af Blæs Beccas hvalpe, Nakkehages BD Tilde, har ikke været stillet på markprøver i denne sæson, men har sammen med Christina Bak fra Kennel Æblevangen været på to udstillinger. Begge gange resulterede det i Exellent, og på FJD´s udstilling blev det yderligere kronet med CK, CERT og BIM. Tak til Christina som får Tilde til at shine i udstillingsringen.
 

Nakkehages BZ Orkan og søster Nakkehages BZ Solveig, begge to år 2 mdr.
Vores to yngste hunde, søskendeparret Nakkehages BZ Solveig og Nakkehages BZ Orkan har haft vores særlige fokus denne sæson. Planen var, at de skulle gå fra at være nogle ungdommelige lømler, til lydige hunde der bedre forstår hvad det hele drejer sig om.


Nakkehages BZ Orkan
Peter og Nakkehages BZ Orkan har i løbet af sæsonen opnået 2 x 1. pr., 1 x 2. pr. og 1 x 3. pr. på markprøver i Unghundeklassen. Senest er dette resultat kronet med bestået apporteringsprøve i første forsøg - de opnåede 28 point.


Nakkehages BZ Solveig
Nakkehages BZ Solveig opnåede på markprøver i denne sæson 2 x 1. pr. og 1 x. 2. pr. i Ungdomsklassen. Hun har ligeledes bestået apporteringsprøven i første forsøg med 28 point.
Nakkehages BZ Solveig og BZ Orkan kvalificerede sig med deres 28 point ved DGSK´s apporteringsprøve til at deltage i racedysten som hund nr. 3 og reserve - så vi må se hvordan det kommer til at gå når den afholdes ult. juli.

Anne måtte med Nakkehages BZ Solveig i starten af året konstatere, at det er en stor opgave at være ny hundefører, og fik i den forbindelse god hjælp af Christina & John Bak fra Kennel Æblevangen og Ole Halberg, Kennel Blacksetter. Efter en ihærdig indsat af Ole lykkes det ham at få samarbejdet mellem Anne & Solveig til at fungere, samtidig med at Solveig - efter at være blevet præsenteret for alle Oles vilde agerhøns på marken - forstod, hvad der gør livet spændende for en Gordon setter; jagten og samarbejdet med sin fører. Efterfølgende har John, mens vi tog på ferie, arbejdet videre med forståelsen ved det sjove i apportering - noget hun nu er helt vild med. Tak for hjælpen til jer alle.

Forårsæsonen 2015 har på alle måder været overvældende for os som hundeførere og opdrættere, og vi ser frem til nye oplevelser med vores avl og vores egne hunde.