Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

tirsdag den 22. november 2016

Flere resultater CCA og PRA



Inden Nakkehages TO Nado blev solgt til Norge, havde vi fået testet ham og Nakkehages TO Bacco for PRA og CCA. Nakkehages BZ Solveig og Nakkehages BZ Orkan blev samtidig testet for CCA.
Nu er certifikaterne kommet, og de viser at:
alle fire hunde er CCA fri, 
Nado er også PRA fri  
Bacco er rask bærer af PRA (som sin mor).

Vi vidste i forvejen at Solveig og Orkan er PRA fri.



søndag den 23. oktober 2016

Pt. ingen hvalpe til salg

Vi planlægger et kuld hvalpe der vil blive klar til at flytte hjemme fra i foråret, de bliver efter Lilleskogens Wayne og Nakkehages BZ Solveig - mere om det senere.

Efter dette kuld er der ikke planlagt flere kuld foreløbig.

tirsdag den 11. oktober 2016

Hvalp til salg - kan udføres med gældende rabies vaccine fra d. 26-10-2016

Hvalp til salg efter højt præmierede forældre
født d. 14-07-2016 
alm. træning, socialicering, kørevant osv.

12 uger gammel og frisk på at opleve verden
Begge forældre er gode prøve, jagt og familiehunde.

Mor: NAKKEHAGES BD TILDE (DK 01314/2011), DKCH SECH
Opdrætter & ejere: Anne & Peter Eliasen, Kennel Nakkehages, Danmark
HD:A  -  AD:0 – PRA carrier
Markprøve: 2 x 1.pr. UK, 1 x 1.pr. ÅK, 1 x 1.pr. BK (med fældning af fugl)
Udstilling: Dansk og Svensk Eksteriør Champion
Bestået apportprøver (bl.a. nr. 2 DGSK Klubmesterskab 2015)
Tildelt ”Stilpokalen” og ”Bedste unghund” på DGSK´s hovedprøve 2012.

Far: NAKKEHAGES BZ ORKAN (DK 06304/2013), MARKPR
Opdrætter & ejere: Anne & Peter Eliasen, Kennel Nakkehages, Danmark
HD:A  -  AD:0  - PRA fri
Markprøve: 2 x 1.pr. UK, 3 x 2.pr. UK, 4 x 1.pr. ÅK, 1 x 1.pr. BK, 1 x 2.pr. BK (med fældning af fugl),  1 x HP plac.2 VK (kval. DM 2015)
Udstilling: Exc.BK Plac.2 CK 2.BHK
Bestået apportprøver

Nakkehages TO Nado og Nakkehages TO Bacco, 12 uger
Nakkehages TO Bacco.
Yderligere info:
Kennel Nakkehages
Anne Eliasen tlf. + 45 2193 8824
Peter Eliasen tlf. + 45 2785 0583


Facebook; Kennel Nakkehages

Se også tidligere opslag her på siden.

tirsdag den 20. september 2016

Blæs Becca & Walther jager nu på de evige jagtmarker

Hunting Tiannas Blæs Becca på sin sidste strandtur

Hunting Tiannas Blæs Becca blev ti år i august, og er nu sendt på sin sidste jagt.

Kennel Nakkehages er grundlagt på Hunting Tiannas Blæs Becca (17645/2006, Troldmarkens Chicko - Tianna A. Marikka, O: Hildur Knudsen).
Blæs Becca var et kæmpe talent på marken, en fantastisk jagthund og ikke mindst en kærlig familiehund. Hun gav os utrolig mange oplevelser, og ikke mindst var det hende der satte det hele i gang med hundesporten. Blæs Becca fik tre hvalpekuld med 22 fantastiske hvalpe. Der er siden kommet yderligere tre kuld hvalpe efter hendes afkom.

Blæs Becca vil altid have en ganske særlig plads i vore hjerter.

Nakkehages BF Walther (DK18253/2011,  Åens Fenris - Hunting Tiannas Blæs Becca) drog på den sidste jagt få dage før sin mor.  Walther var igen i år med Preben på jagt i Finmarken, men blev desværre syg og den tunge beslutning måtte træffes.
Walther blev knap 5 år gammel. Han satte sit positive aftryk både i familien, på jagter og på prøver i bl.a. Norge hvor han flere gange brillierede.

Billederne her under er fra Walther og Prebens sidste jagt i Finmarken.


Nakkehages BF Walther på jagt sep. 2016

Nakkehages BF Walther og ejer Perben Pedersen på den sidste jagt






tirsdag den 30. august 2016

Hvalp til salg - leveringsklar 8. september

Første gang med en fasanvinge


Denne skønne hanhvalp er den eneste som endnu ikke hat fået en ny familie.  Han er linjeavl efter Nakkehages BD Tilde og Nakkehages BZ Orkan som har samme mor: Hunting Tiannas Blæs Becca (Becca) efter Marikka A Tiannas og Troldmarkens Chicko ( han er også far til Nr. Løgums Beckham - især Chicko og Beckham viste kæmpe format på prøver i ind- og udland).

Nakkehages TO Bacco som stadig mangler et nyt hjem.
Her er han godt 6 uger gammel.

Man siger, at linjeavl kan blive "dobbelt så godt", og det er bl.a. på denne måde man fremavler særlige evner. I dette tilfælde skal man bl.a. have særlig øjne for Becca som var vores første markprøvehund. Til trods for en del begynderfejl viste hun et kæmpe talent, stor vildfindeevne og fantastisk søg, fart og stil - ud over at være en dejlig familiehund. Becca har videregivet alle disse egenskaber til hendes afkom.

Becca er noget sodet og holder kun lige mindstemålet i højden, men dette kompenserer både Tilde og Orkan for. Tilde er således både dansk og svensk udstillingschampion, og de har begge gode farver - lige som det kuld hvalpe Tilde netop har født. Lige som Becca har begge Bacco´s forældre rigtig god vildfindeevne, og har opnået meget fine resultater på marken, og både Tilde, hendes bror Uno og Orkans kuldsøster Solveig har opnået at få tildelt DGSK´s Stilpokal for søg, fart og stil af højeste karat.

Der kom fire hanner efter Tilde og Orkan, den ene beholder vi selv, og to andre vil komme en masse på jagt. Vi håber derfor, at vi kan finde et godt hjem til Bacco, hvor han både vil blive stillet på prøver og komme på jagt. Hvis det viser sig, at det rent faktisk er en fantastisk parring, så vil det jo være en skam, hvis det ikke bliver udnyttet frem ad rettet i avlen.
Kontakt os hvis du er interesseret og del gerne info med andre.


Nakkehages BD Tilde

NAKKEHAGES BD TILDE (DK01314/2011), DKCH SECH:
Opdrætter & ejere: Anne & Peter Eliasen, Kennel Nakkehages, Danmark
HD:A  -  AD:0 
Markprøve: 2 x 1.pr. UK, 1 x 1.pr. ÅK, 1 x 1. BK (med fældning af fugl)
Udstilling: Dansk og Svensk Eksteriør Champion
Bestået apportprøve (bl.a. nr. 2 DGSK Klubmesterskab 2015)
Tildelt ”Stilpokalen” og ”Bedste unghund” på DGSK´s hovedprøve 2012


Nakkehages BZ Orkan

NAKKEHAGES BZ ORKAN (DK06304/2013), MARKPR:
Opdrætter & ejere: Anne & Peter Eliasen, Kennel Nakkehages, Danmark
HD:A  -  AD:0  - PRA fri
Markprøve: 2 x 1.pr. UK, 3 x 2.pr. UK, 4 x 1.pr. ÅK, 1 x 1. BK (med fældning af fugl),  1 x HP plac.2 VK
Udstilling: Exc.BK Plac.2 CK 2.BHK
Bestået apportprøve flere gange.


mandag den 29. august 2016

6 uger gamle og en rigtig dejlig flok hvalpe

Tildes hvalpe er nu blevet 6 uger gamle, og der er virkelig gang i huset, haven og hundegården.
Det er kun hvalpen med det sølvfarvede halsbånd, der endnu ikke har fået en ny ejer.

Her er nogle stemningsbilleder fra den sidste uge.

Tre trætte på stribe...

Det går ind imellem hårdt ud over de små tomater..

Hvalpene får ofte gnaveben, her er det en oksehalespids

De er bare for søde til at lade være!

Tunnellen er også denne gang et hit

Spisetid

Fantastisk hjemmelavet legetøj...

og fantastisk legested


Mere lækker mad :)

fredag den 19. august 2016

Hvem er far til hvem- med halsbånd og 5 uger gamle

De er ikke lette at fotografere, og var lidt irriterede over lige at have fået halsbånd på for første gang, men her er alle hvalpene fra Nakkehage TD kuld (Tilde/Diezel) og Nakkehages TO kuld (Tilde/Orkan). Farven henviser til hvalpens halsbånd, og under billedet kan man se hvem der er forældre.

HANNER - DER ER EN HAN TIL SALG

Gul: Tilde/Orkan (Nado)


Grøn: Tilde/Diezel (Bosco)


Sølv: Tilde/Orkan (Bacco - til salg)


Blå: Tilde/Orkan (Zeus)


Brun: Tilde/Orkan (Aslak)


TÆVER - DER ER INGEN TÆVER TIL SALG


Orange: Tilde/Diezel (Sidney)


Lilla: Tilde/Diezel (Petra)


Rød: Tilde/Diezel (Leika)


Lyserød: Tilde/Diezel (Fjord)

Tildes hvalpe 5 uger gamle - en dejlig dag i haven

Hundene hygger sig og hvalpene vokser og udvikler sig. Medens Orkan og Solveig nu er startet marktræningen, så tager Tilde sig af hvalpene og Becca hjælper lidt til ind imellem når hun kan få lov.

Tilde bagest, Solveig og forrest Orkan

Becca

Hvalpene har stadig deres base inde i huset, men om dagen nyder de at være ude i det gode vejr. De er enten i hundegården, på terrassen med en sjov sansegynge, eller på græsset - og ind imellem trimler de bare rundt over det hele og leger.

Victoria, Tilde og en del hvalpe som spiser hos mor



De udvikler og vokser voldsomt, og maden indtages med stor iver.
Det er sjovt at være både hund og menneske her os os lige for tiden!

Man bliver så træt af al den leg...


fredag den 12. august 2016

Han hvalp til salg til hundesportsmand/kvinde og jæger.


Der er en enkelt han tilbage i det kuld som Tilde fødte de 14. juli 2016. Hvalpen er leveringsklar d. 8. september.

Hvalpen er linjeavl efter MARKPR Hunting Tiannas Blæs Becca, da forældrene er

Nakkehages BD Tilde og Nakkehages BZ Orkan. 

Begge er højt præmierede på både markprøver, udstilling og apporteringsprøver, samt velfungerende jagt- og familiehunde.


Nakkehages BD Tilde


NAKKEHAGES BD TILDE (DK01314/2011), DKCH SECH:

Opdrætter & ejere: Anne & Peter Eliasen, Kennel Nakkehages, Danmark
HD:A  -  AD:0  
Markprøve: 2 x 1.pr. UK, 1 x 1.pr. ÅK, 1 x 1. BK (med fældning af fugl)
Udstilling: Dansk og Svensk Eksteriør Champion 
Bestået apportprøve (bl.a. nr. 2 DGSK Klubmesterskab 2015)
Tildelt ”Stilpokalen” og ”Bedste unghund” på DGSK´s hovedprøve 2012 

Tilde har de senere år været brugt til jagt og ikke stillet på prøver. Hendes store talent er derfor ikke blevet udnyttet i konkurrence sammenhæng de senere år.




Nakkehages BZ Orkan


NAKKEHAGES BZ ORKAN (DK06304/2013), MARKPR:
Opdrætter & ejere: Anne & Peter Eliasen, Kennel Nakkehages, Danmark
HD:A  -  AD:0  - PRA fri
Markprøve: 2 x 1.pr. UK, 3 x 2.pr. UK, 4 x 1.pr. ÅK, 1 x 1. BK (med fældning af fugl),  1 x HP plac.2 VK
Udstilling: Exc.BK Plac.2 CK 2.BHK 
Bestået apportprøve



Kontakt os for nærmere information:
Peter tlf. 2785 0583
Anne tlf. 2193 8824

Tildes hvalpe 4 uger gamle

Hvalpene udvikler sig lige som de skal, nemlig med lynets hast!
De tumler rundt, kravler op/ned og ind/ud af hvad de kan finde, leger og bider i ting og fingre med deres nye skarpe tænder.

Kyllingehalse - uhm....

Hvalpene er begyndt at få kødben i form af kyllingehalse som de gnasker og flår i. Først vidste de ikke rigtig hvad de skulle gøre, men de fandt hurtigt ud af at det her er godt, og begyndte at gnaske løs. Det siges, at hvalpe der er vant til at få deres mad fra bl.a. kødben ikke gnaver så meget i andre ting, vi er spændte på om det kommer til at passe.
Da hvalpene blev trætte og faldt i søvn fik de fire voksne hunde lov at spise resterne.

Når det er godt vejr er hvalpene uden for om dagen


Der er nu så meget gang i hvalpene, at hvalpeområdet inde i stuen er ved at blive lidt for lille og kedeligt. Derfor er hundegården igen blevet indrettet med hvalpesikkert hegn, og den særlige overdækning af en hundekurv er også genetableret, så nu kan hvalpene være meget ude.


Her er låget løftet på hundekurvens overdækning, og Tilde er på vej ud af kurven.
Låget kan lukkes ned, så hvalpene ligger trygt og godt i læ for regn, vind og sol i deres egen hule.


Her er Tilde ved at vaske et par hvalpe efter de har fået hakket kallun ude i hundegården


Se flere billeder på Facebook; Kennel Nakkehages

Svar på DNA tests

Efter kun en uges ventetid fik vi svar på hvem der er far til hvem på hvalpenes 4-ugers dag. Vi havde gættet meget på resultatet, og kan konstatere at det slet ikke er let at forudsige!


GLavaRis DV Diezel - far til alle tæverne og en han

Det viser sig at GLavaRis DV Diezel er far til fire tæver og en han, og Nakkehages BZ Orkan er far til fire hanner.


Nakkehages BZ Orkan - far til fire hanner

Da der allerede inden fødslen var reserveret otte hvalpe, så er der kun en enkelt hvalp til salg. Hvalpene kan tidligst flytte hjemmefra d. 8. september.
Vi opdaterer med hvilket køn der er ledig i løbet af denne weekend.

Til sidst lige et billede af moderen til alle hvalpene: Nakkehages BD Tilde


Nakkehages BD Tilde som fødte fem hanner og fire tæver d. 14. juli 2016.

tirsdag den 9. august 2016

3 uger gamle

Hvalpene er nu så store, at de er blevet præsenteret for "rigtig mad" til at supplere mælken fra Tilde som passer dem så fint.
Første måltid var finthakket høne med A38 og det kunne de godt lide. Det sviner en del, men sådan er det jo at have hvalpe.

Seks af hvalpene klar til at gå i gang med måltidet. 

Den største han efter første rigtige måltid


og den mindste tæve - som virkelig tog for sig af retterne!


Efter at have spist blev der leget vildt og tingene blev undersøgt. Det svinede så meget, at de efterfølgende har spist uden for - så har vi kunnet gøre rent hos dem og skifte tæpper/aviser samtidig.

3 uger og 3 dage gammel tæve

De hvide pletter er A38!


fredag den 5. august 2016

DNA test af hvalpene

Tre uger gamle blev hvalpene chippet, og både de og deres mulige forældre fik taget mundskrab så der kan laves DNA test, og vi kan finde ud af hvem der er hvalpenes fædre.

Der tages mundskrab på en af hvalpene
Det var lidt af en opgave at holde styr på hele flokken, men de var super gode til det alle sammen. Først blev der taget mundskrab fra Tilde og de to mulige fædre, og da de var ude fra bygningen blev det hvalpenes tur.

Der skal holdes styr på hvem der er hvem, så hannerne blev transporteret i kassen med det grønne tæppe,
og tæverne i den røde indkøbskurv.

De blev først chippet, og så blev der taget mundskrab inden de kom ned i kurven til de andre igen.

Tævehvalpene var i den røde kurv, og hannerne i kassen med det gørnne tæppe
- det er vigtigt at kunne holde styr på hvem der er hvem i denne proces.


Hele processen varede en time før turen gik hjem igen - og så blev der serveret mad for hvalpene efter et par timers adskillelse fra Tilde (pga. prøverne ikke må blive forurenet med hendes modermælk).

Vi forventer resultatet om ca. 2 uger.