Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt

Sider

fredag den 12. august 2016

Tildes hvalpe 4 uger gamle

Hvalpene udvikler sig lige som de skal, nemlig med lynets hast!
De tumler rundt, kravler op/ned og ind/ud af hvad de kan finde, leger og bider i ting og fingre med deres nye skarpe tænder.

Kyllingehalse - uhm....

Hvalpene er begyndt at få kødben i form af kyllingehalse som de gnasker og flår i. Først vidste de ikke rigtig hvad de skulle gøre, men de fandt hurtigt ud af at det her er godt, og begyndte at gnaske løs. Det siges, at hvalpe der er vant til at få deres mad fra bl.a. kødben ikke gnaver så meget i andre ting, vi er spændte på om det kommer til at passe.
Da hvalpene blev trætte og faldt i søvn fik de fire voksne hunde lov at spise resterne.

Når det er godt vejr er hvalpene uden for om dagen


Der er nu så meget gang i hvalpene, at hvalpeområdet inde i stuen er ved at blive lidt for lille og kedeligt. Derfor er hundegården igen blevet indrettet med hvalpesikkert hegn, og den særlige overdækning af en hundekurv er også genetableret, så nu kan hvalpene være meget ude.


Her er låget løftet på hundekurvens overdækning, og Tilde er på vej ud af kurven.
Låget kan lukkes ned, så hvalpene ligger trygt og godt i læ for regn, vind og sol i deres egen hule.


Her er Tilde ved at vaske et par hvalpe efter de har fået hakket kallun ude i hundegården


Se flere billeder på Facebook; Kennel Nakkehages