Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

søndag den 27. oktober 2013

Nakkehages BZ kuld 6 måneder (Hunting Tiannas Blæs Becca / GLavaRis DV Ztorm)

Blæs Becca og Ztorms hvalpe er nu 6 måneder gamle, og de har det alle godt.
De stortrives i deres nye familier, og de laver pt.  også en masse ballade!  Til trods for, at der er masser af lyst til at undersøge verden hos dem alle, så får vi også tilbagemeldinger om, at de er let dresserbare og meget kærlige.

Det er tydeligt, at nogle af de hvalpe som var størst som små, lige nu er blevet blandt de mindste (eks. Orkan og Harry), men også at der lige nu er rimelig stor forskel i resten af den fysiske udvikling i kuldet. Nogle hvalpe har masser af pels (især Milo), mens andre har lidt mindre pels på nuværende tidspunkt. Det bliver spændende at følge hvordan de udvikler sig.

Her kommer en stribe billeder af de fleste af hvalpene, vi håber vi kan opdatere med de sidste senere. Der ligger flere fotos på Kennel Nakkehages Facebookside - her kan I også se hvordan hvalpene så ud hver især  da de var hhv. 5 dage, 25 dage og 8 uger.

Nakkehages BZ Nonno + Orkan + Solveig + Rosa

Nonno, Orkan, Solveig, Rosa



Nakkehages BZ Briss (Norge)

Briss på hendes ynglingsplads i køkkenet: her holder hun øje med  ænder og gæs i vandet

Briss på tur i fjeldet med Eva og John - og deres gamle hund Bianca


Nakkehages BZ Rosa

Rosa i et roligt øjeblik - ca. 5 mdr. gammel

Rosa er Sebastians sofahund!


Nakkehages BZ Bella

Bella har en makker i den 1,5 mdr. ældre Beagle Dixie. Her er det lykkes fotografen at få et billede af Bella i ro og uden følgeskab af Dixie.

Bella

Bella vejer 14.5 kg.


Nakkehages BZ Solveig

Solveig vejger 17 kg.

Solveig elsker at strække ud...

Nakkehages BZ Harry (Sverige)

Harry 

Harry var en af de allerstørste hvalpe, i dag vejer han ca. 16 kg.


Nakkehages BZ Nonno

Nonno er svær at køre træt...

Nonno


Nakkehages BZ Albert

Albert beskrives som noget af det kærligste, elsker at apportere og "snakker" meget 

Albert

Albert bor i Mols Bjerge


Nakkehages BZ Orkan

Orkan har lige fundet ud af at det er sjovt at hente apporten

Orkan vejger 19 kg. og er tæt bygget


Nakkehages BZ Orkan & Solveig

Vi har selv beholdt Orkan og Solveig. De har stor glæde af hinanden, og sådan kender vi dem bedst!

Orkan og Solveig

Orkan og Solveig


Nakkehages BZ Orkan og Nonno

Som lille var Nonno mindre end Orkan - nu er det omvendt





torsdag den 24. oktober 2013

I dag er Nakkehages BZ kuld 6 måneder (Hunting Tiannas Blæs Becca / GLavaRis DV Ztorm

I dag er Blæs Becca´s yngste et halvt år gamle - det går bare så stærkt!

Vi opdaterer med billeder af dem om et par dage, så kan I følge med hvor store de er blevet.
Ind til da kan I nyde dem da de var 6 uger gamle og alt (allerede) skulle undersøges.

Her er hvalpene 6 uger gamle

tirsdag den 22. oktober 2013

Nakkehages BF kuld 2 år (Hunting Tiannas Blæs Becca - Åens Fenris)

I anledning af Nakkehages BF kulds 2 års fødselsdag kommer her nye billeder af kuldet. 

Fælles for alle hundene er, at de alle trives og har det godt hos deres nye ejere, og at mange af dem lige nu er i gang med deres første sæson som jagthunde.
To hunde har gjort sig fint bemærket på markprøver i Danmark og Norge, nemlig Molly og i særdeleshed Walther.

Her kommer først fotos af de fire hanner:

Nakkehages BF Falco

Nakkehages BF Falco
Falco er en høj flot hanhund med stor jagtlyst.
Han mangler stadig lidt volumen, men han har heller ikke et gram fedt på kroppen. Hanne og Bent fortæller at Falco altid er glad og kærlig, og at han dagligt løber frit i en times tid.
Vi ser jævnligt Falco, og vi giver dem ret, altid glad og i høj fart hvis han kan få lov.
Falco er 65 cm høj, og vejer 27 kg.


Nakkehages BF Falcon

Nakkehages BF Falcon (Falco)

Falcons kaldenavn er Falco, og han trives på gården på Als med Jette og Claus. De beskriver ham som meget legesyg og en hund der elsker at apportere, om ikke andet, så finder han selv noget der kan kastes til ham. Han bliver normalt på matriklen, og bliver ellevild når det grønne tøj og bøssen bliver taget frem, han er altid opmærksom på fugle, og har taget et par ture over markerne efter rådyr. Jette go Claus fortæller at han allerede har et godt søgsoplæg på marken.
Falcon er 65 cm høj og vejer 28 kg.


Nakkehages BF Black Simba (Norge)

Nakkehages BF Black Simba forrest i midten, til venstre Nakkehages BF Walther og bagest holdes deres far Åens Fenris af Simbas ejer Ralph Bogo
Preben Pedersen besøgte Simba på en af sine ture til Norge, så både Simba, Walther og deres far Åens Fenris er på billedet sammen Black Black med Simbas ejer, Ralph.
Peben synes at Simba ser rigtig godt ud, og vi forstår på Ralph at han også er rigtig godt tilfreds med Simba. Han udvikler sig hele tiden jagtmæssigt, og er en dejlig hund hjemme.


Nakkehages BF Walther

Walther var noget særligt helt fra start. Et lille pus som de første uger knoklede helt vildt for at få fat i en pat hos mor, og klart den mindste i hele kuldet. Becca sørgede for Walther, og vi begyndte at tro på, at han med hans iver ville klare sig. Da hvalpene flyttede hjemme var han stadig den mindste, men tog altid kampen op mod de store søskende.

Walther markerede sig allerede da han var 8 mdr. ved at bestå apporteringen, og Preben snakkede om at han tegnede fint med søg, fart og stil. I foråret blev Walther og Preben belønnet med "Albummet" til DGSK´s Hovedprøve fordi de havde gået rigtig flot, men ikke opnået præmiering. Vi så selv Walther i flere slip hvor han gik som sin storesøster Nakkehages BD Tilde.

I september lagde Walther sig i front i den Norske Unghunde Cup, da han opnåede 2 x 1. pr. på højfjeld to dage i træk ved trippelprøven. Senere markerede ekvipagen sig igen ved det Norske Grand Prix 2013  - de fik ikke fugletagning, men Walther vandt suverænt apporteringen.

Ja, vi er meget stolte af Walther, og glade for vi gav ham en chance da han var helt lille, for sikke en Walther :)

Nakkehages BF Walther

Preben Pedersen og Nakkehages BF Walther da de opnåede to 1. præmier i ÅK på højland i den Norske Trippleprøve ved Hovden. Det førte til en delt 1. placering i den Norske Unghunde Cup


Senere deltog ekvipagen i det Norske Unghunde Grand Prix ved Rjukan. Her opnåde de ikke præmiering på marken, men de vandt apporteringskonkurrencen

Preben med vandrepokalen som de vandt i apportering. Walther bestod den danske apporteringprøve da han var 8 mdr.


Fotos af de fire tæver:

Nakkehages BF Diva (Norge)

Diva er jagt -og familie hund i en børnefamilie, og stortrives med begge dele, hun kommer med overalt, og har det på den måde "som blommen i et æg".
I foråret 2013 kom hun til skade på fjeldet, og har været igennem en lang genoptræning af sit ben. Nu er hun frisk igen, og vi forstår på Kenneth at hun er rigtig dygtig, og god til at finde ryperne.

Nakkehages BF Diva med en rype


Nakkehages BF Vega (Norge)

Vega er i fantastisk form, fordi hun både kommer meget på fjeldet, og er med ude at løbe 4-5 gange om ugen.
Henrik og Miriam beskriver hende som en flot, kvik og lydig hund. Hun er lidt forsigtig over for fremmede mennesker og hunde, men når hun har fået tid at hilse på dem, så går det helt fint (sådan er mor Becca også).
Når Vega er løs på fjeldet er hun god til at holde kontakten, og kommer altid på indkald.

Nakkehages BF Vega


Nakkehages BF Molly

Molly og hendes fører Lars har også markeret sig på markprøverne. De opnåede at få tildelt "Talentpokalen" ved DGSK´s Hovedprøve 2013, og vi glæder os til at se hvad de kan drive det til.
Lars er ny hundefører/ejer og det hele blev sat lidt i bero da han siden sommer har kæmpet med dårlig ryg. Så er det jo bare dejligt at Molly er så velopdragen at familien kan tage over og fortsætte med noget af træningen.
Molly er meget lydig (kan eks. gå "fri ved fod" i Frederikssund midtby), og hun er meget ivrig når hun slippes på en mark. Problemet for Molly har været, at hun ikke rigtig har været for fugl, men det håber vi hun kommer inden næste sæson - og så dukker der nok nye udfordringer op!

Nakkehages BF Molly - tildelt Talentpokalen ved den Danske hovedprøve 2013


Nakkehages BF Isa

Isa trives i Kennel Æblevangen hos John og Christina. Isa er "sin egen" og har ikke det største behov for sine mennesker - bare hun er sammen med flokken, eller kan se sit snit til at gå på jagt.
Isa bestod apporteringen i første forsøg (men John er jo også en fantastisk læremester), og var med os på fjeldet i august hvor vi så hende gå nogle fantastiske søg.

Nakkehages BF Isa

DER ER LAGT FLERE FOTOS PÅ VORES FACEBOOKSIDE: KENNEL NAKKEHAGES

mandag den 21. oktober 2013

Nakkehages BF kuld fylder 2 år i dag

Tillykke til alle hundene og ejerne :)

Vi opdaterer med nye billeder af alle hundene så hurtigt som muligt.

Ind til da må I nøjes med et gammelt billede fra kuldet var klar til at flytte hjemmefra da de var 8 uger!

Nakkehages BF kuld da de var knap 8 uger gamle - i dag fylder de to år.

fredag den 18. oktober 2013

Walther vinder apporteringsprøven ved Unghund Grand Prix 2013 i Norge

Nakkehages Walther vandt sidste weekend i flot stil apporteringsprøven ved det Norske Unghund Grand Prix 2013 i Rjukan.
Stort tillykke til Preben Pedersen og Nakkehages BF Walther

Nakkehages BF Walther på sit og Prebens foretrukne terræn dette efterår.

Preben fik ved festmiddagen overrakt en stor flot vandrepokal

Allerede da Walther var 8 mdr. bestod han apporteringsprøven i Danmark.