Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Billedet her er af Nakkehages SW Fraser og Æblevangen London (Else) kigger frem bagerst. Det er taget af Torben Striboldt.

Sider

torsdag den 15. december 2011

Sidste dag med hele Nakkehages Bf kuld

I morgen begynder hvalpene at flytte hjemmefra!
I dag fik de tre hvalpe der skal til Norge deres ormekur hos dyrlægen (det er et krav i forbindelse med indførslen til Norge), resten fik det her hjemme på terrassen. Alle var dog med hos "Dr. Dyr" og blev vejet - vores køkkenvægt er for længst blevet for lille til dem. De vejer nu mellem 4,4 og 5,4 kg!

Sidste køretur sammen til dyrlægen for at blive vejet og så tre af hvalpene kunne få ormekur inden de skal flytte til Norge
Da de kom hjem blev der leget i haven i ca. 2 timer - i dag var der nemlig ikke storm og regnvejr. Selv om de leger lystigt, så holdes der meget øje med hvad der sker uden for deres del af haven.
Det er svært at gå ubemærket rundt i haven...
faktisk rigtig svært - også fordi det er svært at holde øjnene fra dem her!
Da vejret i dag endelig var godt, tog vi alle hvalpene med ned på stranden. Det var slet ikke nemt at holde styr på hele flokken undervejs, for der var rigtig mange ting der skulle undersøges på vejen der ned.

Se video på Youtube:
På stranden at lege, BF kuldet 7 uger, 6 dage

Nede på stranden kom Blæs Becca pludselig i legehumør, og hvalpene oplevede deres mor "for fuld udblæsning" - det var et syn der kun kunne lokke smilet frem!
Mens Blæs Becca legede med sine hvalpe, så tog Tilde sig en god lang løbetur.





onsdag den 14. december 2011

Den sidste træning inden hvalpene flytter hjemmefra

Tiden går så stærkt, om et par dage begynder hvalpene at flytte hjemmefra, og der bliver stille her hjemme hos os, Blæs Becca, Tilde og lille Zigga.

Vi prøver at udnytte tiden til den sidste spændende træning i det "gode" danske vintervejr (regn og masser af blæst).
De sidste par dage har alle hvalpene været på flere besøg i skolefritidsordningerne hvor Anne arbejder. De bliver båret, kigget på, leget med osv, og det interessante er, at se hvor stille og rolige de ellers meget livlige hvalpe er ganske kort tid i starten. Men så ligner de igen sig selv: livlige og meget kælne med hang til at smage på alt. Dog tager de ikke så hårdt fat som på os andre - og det er jo dejligt at vide!

I dag var det tid til at teste hvordan de reagerer på skud. Mens de spiste affyrede vi nogle skud med signalpistol, på Youtube kan I se hvordan de reagerede på de første par skud de hørte.

Se her:
Skudtræning - Bf kuldet 7 uger, 5 dage

Det ligner kuldet meget godt, at de reagerer kort på nye ting, men så fortsætter det de er i gang med eller undersøger det nye. Optagelsen stopper da Peter er tæt på indhegningen, og som I kan høre klikker pistolen bare flere gange - det fik dem til at slippe maden og søge hen for at se hvad det var for spændende lyde Peter kunne lave.
De er altså bare så skønne :)

søndag den 11. december 2011

Børnedag

Da vi ikke selv har mindre børn længere, så må vi jo låne andres børn!
Hvalpene har tidligere været med i SFO, og i dag har vi haft besøg af børn stort set hele dagen. Samvær med børn er et vigtigt element i socialiseringen af hvalpene, så nyd billederne...

Først kom Laila og Bjarne med deres fem børnebørn

Hvis man sætter sig ned, så kommer de små vrimlende hen til een, også selv om det er første gang de ser een.

Hvalpene blev både båret rundt,

og kravlede op og bed i pigernes hår,

og slappede af med en lille tot hår i munden,

og havde det i det hele taget bare skønt :)

Lidt senere kom Sofie og Sara med deres forældre - de blev hele eftermiddagen

Sofie måtte kæmpe for at få hendes sutsko igen,

og Sara kæmpede hele eftermiddagen for at få lov at få en hundehvalp fra næste kuld :)

lørdag den 10. december 2011

BF kuldet 7 uger gamle

I løbet af ugen har alle hvalpe fået deres sundhedstjek og er blevet chippet hos dyrlægen. De tre hvalpe som skal til Norge har fået EU pas, og der er sendt diverse ansøgninger om tilladelser for at kunne importere dem til Norge.
Ugen er også brugt på en del køreture, og de er stort set vænnet fra at dige hos Blæs Becca, det bliver kun til lidt hygge når det passer hende. Og så er de begyndt at have en mere fast døgnrytme der også giver os andre lidt mere nattesøvn - for der skal jo leges når de vågner!

Her er lidt fotos fra i dag, der er også lagt videoer på Youtube:
Bf kuldet 7 uger 3 dage, LEG 1
Bf kuldet 7 uger 3 dage. LEG 2

Tilde kan stadig være i tunnellen...

der er også plads til fire hvalpe, og så kan de lege med Tilde der er uden for

Om seks dage flytter Molly hjem til Lars og hans familie. Det er Molly med det røde halsbånd.

Lars havde en brugt t-shirt med hjemmefra. Både hvalpene og Tilde syntes den er fantastisk at lege med.


Efter den vilde leg var Vega oppe at smage lidt på Peters fingre -forsigtigt denne gang.
Så var det også tid til en lur med vennerne....

For derefter at indtage endnu et måltid lækker hvalpemad fra Nutranugget.
 (Når vi er færdige med at uploade videoer til Youtube kommer der links her)

onsdag den 7. december 2011

Alle hvalpe fra Nakkehages Bf kuld er solgt

Alle hvalpene er nu afsat til gode jagtinteresserede hundeførere. De skal alle være familiehunde og bruges på jagt. Der er planer om at mindst otte af hvalpene vi blive stillet på markprøver og udstillinger, hvilket vi er utrolig glade for, da vi prioriterer de jagtmæssige gener der ligger i hundene meget højt.

mandag den 5. december 2011

Hvalpene hver især - 6 uger gamle og med de rigtige navne

Da hvalpene var 2 uger gamle lagde vi fotos ind af alle hvalpene Hvalpene hver især, 17 dage.
Nu gør vi det samme når de er 6 uger, for at holde dem på bordet har de fået selskab af en andevinge denne gang.


1. hvalp, tæve 3050 gr. sølv/gråt halsbånd.
Vega skal bo i Jevnaker, Oppland Norge.




2. hvalp, tæve, 2975 gr. lyserødt halsbånd.
Isa skal bo i Bromme, Munke Bjergby.




3. hvalp, tæve 3200 gr. rødt halsbånd.
Molly skal bo i Frederikssund.




4. hvalp, han 3600 gr. sort halsbånd.
Falco skal bo i Jorløse.




5. hvalp, han 3350 gr. brunt halsbånd.
Falcon skal bo i Nordborg.




6. hvalp, tæve 3800 gr. gult halsbånd.
Diva skal bo i Eidsvåg i Åsane, Norge.




7. hvalp, tæve 3675 gr. lilla halsbånd.
Zigga bliver hos os...




8. hvalp, han 3000 gr. blåt halsbånd.
Walter skal bo i Skørping hos sin far.




9. hvalp, han 3630 grønt halsbånd.
Black Simba skal bo i Sætre, Norge.



søndag den 4. december 2011

BF kuldet 6 uger, 3 dage

Så er næstsidste weekend med hvalpene snart forbi for vores vedkommende. Det er underligt, at vi kun har en weekend tilbage med alle ni, før de fleste flytter til nye hjem i weekenden d. 16-17. december.

Vi har skiftet det lyserøde halsbånd ud med et laksefarvet - det andet var gnasket lidt meget i løbet af natten.
 Her er lidt stemningsbilleder fra søndagen, og der er uploadet videoer på Youtube.

Alle hvalpe myldrer hen til Rikke når hun kommer

Den nye solseng er sjov, men Rikke er nu sjovest




Den grønne han har fundet en lille hule at sove i.
 Youtube:
Leg i haven
BF kuldet elsker Rikke
BF kuldet elsker Rikke meget....