Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

søndag den 27. november 2011

BF kuldet 5 uger

Så er hvalpene blevet fem uger gamle, og de har fået deres første ormekur. De spiser gladeligt hvad vi serverer for dem af opblødt hvalpemad, A38, og ormekuren røg også ned uden problemer - men bedst af alt er stadig mælk fra mors patter. Blæs Becca er stadig meget glad for hvalpene, men hun synes ikke det altid er så rart, når de ni hvalpe kappes om at få mad hos hende.

Der bliver kæmpet om de gode pladser...
Hvalpene elsker at jagte gulvskrubben og gulvkluden som flittigt bruges hos dem. Men støvsugeren fik de fleste til at smutte ud i haven, de sidste gemte sig i et hjørne af hvalpekassen.


 Her kan I se nogle videoer som blev optaget lørdag formiddag:
BF kuldet 5 uger 2 dage. Formiddagshygge 1
BF kuldet 5 uger, 2 dage. Formiddags hygge 2
BF kuldet 5 uger, 2 dage. Formiddags hygge 3

Peter havde tre fasaner med hjem fra lørdagsjagten. De blev hængt op så hvalpene kan få lov at snuse til dem. ALLE var meget ivrige - og vi var meget glade for det vi så...



Tilde ville som altid rigtig gerne være med....
Se video fra søndag her:
Mad og fasaner
Fasaner er spændende