Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Billedet her er af Nakkehages SW Fraser og Æblevangen London (Else) kigger frem bagerst. Det er taget af Torben Striboldt.

Sider

fredag den 21. januar 2011

Tid til at lege og spise...

Nu er der ved rigtig at være "fest" i hvalpekassen - og uden for denne. Tilde, Silke og Uno bruger mere og mere tid på at lege og slås. De er nu blevet 24 dage gamle.

Tilde





Torskerogn, A38 og hvalpemad...uhm, det er godt :)

 

tirsdag den 18. januar 2011

Nakkehages BD kuld 13-22 dage gamle

Hvalpene har fået navne. De hedder Uno, Silke og Tilde. Vi har endnu ikke afgjort hvem der er Silke og hvem der er Tilde, men hannen hedder Uno og skal vokse op hos sin far.
Hvalpene vejede hhv. 2300 og 2600 gr. da de var tre uger, de kunne pludselig høre og blev i det samme også bedre til at gø som store farlige hunde :)

Anne med en af tæverne, 13 dage gammel

Uno er træt og gaber mens mor Becca gør rent... (17 dage)


17 dage og meget glade for hinanden og "ræven" (Silke og Uno)

Uno er selvfølgelig første mand ude af hvalpekassen, 18 dage gammel


Han fortsatte direkte hen og væltede sin mors madskål...

Besøg af Disko´s ejere - og Unos´s kommende familie, (Chris, Lene og hvalpe på 19 dage)


Uno er meget glad for ræven... 19 dage gammel

Det er altid godt at have en ven at hvile sig med... 21 dage gamle

Slagsmål i hvalpekassen,.. 21 dage gamle

Det er vanvittigt svært at holde sig gående på det glatte parketgulv... 21 dage gamle

Første gang på tur i haven, 22 dage gamle

Der blev snuset grundigt til alle de nye ting - men det var både vådt og klodt i forhold til varmen inden døre. 22 dage gamle.

mandag den 10. januar 2011

Hunting Tiannas Blæs Becca 2. mest vindende Gordon Setter i 2010


2. mest vindende par i 2010
Det er nu offentliggjort at Blæs Becca er 2. mest vindende Gordon Setter i 2010. Vi er naturligvis stolte af resultatet, og spændte på hvad 2011 bringer af resultater.
 
Tid til leg på dagens luftetur: Blæs -Becca og Nr. Løgums Brus
 Kennel Nr. Løgums er samtidig blevet bedste opdrætter i 2010. Både Disko og vores anden hund Brus, stammer fra Nr. Løgums med moderen Åshöjdens Locky . Vi ønsker tillykke til Karl og Tina - og til alle jer andre...

Blæs Becca synes det er dejligt at komme ud at løbe, bagefter venter der masser af yngelpleje.

fredag den 7. januar 2011

Nakkehages BD kuld 11 dage gamle

Den ene tæve har netop åbnet øjenene for første gang! Fantastisk.
Alle tre hvalpe knokler rundt i kassen, og arbejder hårdt for at blive store. Faktisk vejer de nu mellem 1150 og 1325 gram - de lever godt hos Blæs Becca!
De er alle begyndt at øve sig på at gø (tror vi nok) og gå rigtigt - det er stadig ret usikkert, men det bliver bedre. De kravler også hen over hinanden, og for få timer siden så vi hannen kravle hen over Becca. Joh, der sker noget her hos os....
Blæs Becca med hannen Uno (tv), den store tæve Tilde (i midten) og den lille tæve Silke (th)

De to tæver, øverst Tilde, nederst Silke

Rikke og Nakkehages BD Tilde

Her er de så: som det ses følger benene ganske godt med resten af kroppen, til trods for den hurtige vækst :)



Det er fast arbejde at have hvalpe, der skal slikkes og ordnes hele tiden...
Flere har spurgt hvordan det går med Brus? Hun har det tilsyneladende fint med at være blevet "faster/moster" (hun er halvsøster til begge forældre). Hun er nysgerrig, holder øje med at der bliver passet på de små, og nyder at hun også får ekstra opmærksomhed.

søndag den 2. januar 2011

Nakkehages BD kuld 5 dage gamle

Det går stærkt med at blive store. Hvalpene vokser med rekordfart. De kravler lystigt rundt, spiser, sover, og bliver nusset af Blæs Becca og os andre.

Blæs Becca med sine 5 dage gamle hvalpe

Hende her er pt. den største hvalp - men hun har også taget kraftig for sig af modemælken! (Tilde)

Hende her har været den mindste hele tiden. Hun har lige som de andre fordoblet sin fødselsdvægt allerede. (Silke)

Der er stadig mange folder, der skal rettes ud på snuden før den bliver som den skal være på en Gordon setter!

Hannen arbejder på at blive den største igen... (Uno)

onsdag den 29. december 2010

Blæs Becca har født

Mandag d. 27. december fødte Blæs Becca i løbet af aftenen to tæver, Silke på 310 gr. og Tilde på 378 gr., og en stor han Uno på 400 gr..

Fødslen var helt problemfri, men vi havde håbet maven gemte på flere hvalpe!
Alle fire trives, spiser og har det med dyrlægens ord rigtig fint. På billederne her under er hvalpene 14-16 timer gamle.

Første måltid efter fødslen indtages i hvalpekassen-

Ups...

Den stolte mor med sine hvalpe. Den sidste ligger bag bagbenet.

Hannen i midten med sine to søstre.
 


Bare til orientering: pletterne i nakken er neglelak så vi kan kende forskel på dem.

Vi glæder os til at følge deres opvækst.

lørdag den 25. december 2010

Tiden nærmer sig...

Blæs Becca bliver større og større, hun har taget over fire kilo på siden parringen. Vi opdaterer siden så snart fødslen er vel overstået.
Blæs Becca i hvalpekassen

tirsdag den 7. december 2010

Hvalpe på vej...

Blæs Becca trives og vokser som hun skal. Faktisk har hun taget 2 kg. på siden parringen, og er i øvrigt i rigtig god form.
Ingen tvivl om at der er hvalpe på vej...

lørdag den 30. oktober 2010

Hvalpe forventes i uge 52

Hunting Tiannas Blæs Becca er nu parret med Nr. Løgums Disko af 5. maj.

Hvis du er interesseret i at høre mere om hundene - eller forud bestille en hvalp - er du meget velkommen til at ringe eller sende en mail.

Det har været en fornøjelse af have Disko på besøg. Blæs Becca og Disko var meget glade for hinanden, og der blev leget igennem alle dagene. Nu glæder vi os til hvalpene kommer....

Der har været gang i den hjemme hos os hele ugen.....






Pludselig var der så stille - de sov sødt på "forbudt område" i vores seng!

lørdag den 23. oktober 2010

Blæs Becca er i løbetid

Så er Blæs Becca i løbetid - hvis alt går efter planen kommer der hvalpe omkring nytår! 

Disko er ankommet, og den glade leg er i fuld gang, men Becca er ikke klar til parring endnu.












mandag den 27. september 2010

1. præmie, pokal og 1. placering i Brugsklasse


Blæs Becca opnåede på DKK´s prøve i Bramming en 1. præmie, DGSK pokal og 1. placering i matchningen i Brugsklasse.
Dagen efter blev det til en 2. præmie i Brugsklasse på DKK´s prøve på Lolland.




Blæs Becca, 2010. Billederne er ikke fra overstående prøver.