Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

fredag den 7. januar 2011

Nakkehages BD kuld 11 dage gamle

Den ene tæve har netop åbnet øjenene for første gang! Fantastisk.
Alle tre hvalpe knokler rundt i kassen, og arbejder hårdt for at blive store. Faktisk vejer de nu mellem 1150 og 1325 gram - de lever godt hos Blæs Becca!
De er alle begyndt at øve sig på at gø (tror vi nok) og gå rigtigt - det er stadig ret usikkert, men det bliver bedre. De kravler også hen over hinanden, og for få timer siden så vi hannen kravle hen over Becca. Joh, der sker noget her hos os....
Blæs Becca med hannen Uno (tv), den store tæve Tilde (i midten) og den lille tæve Silke (th)

De to tæver, øverst Tilde, nederst Silke

Rikke og Nakkehages BD Tilde

Her er de så: som det ses følger benene ganske godt med resten af kroppen, til trods for den hurtige vækst :)



Det er fast arbejde at have hvalpe, der skal slikkes og ordnes hele tiden...
Flere har spurgt hvordan det går med Brus? Hun har det tilsyneladende fint med at være blevet "faster/moster" (hun er halvsøster til begge forældre). Hun er nysgerrig, holder øje med at der bliver passet på de små, og nyder at hun også får ekstra opmærksomhed.