Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Billedet her er af Nakkehages SW Fraser og Æblevangen London (Else) kigger frem bagerst. Det er taget af Torben Striboldt.

Sider

lørdag den 25. maj 2013

Nakkehages BZ kuld, 4 uger gamle

Der er to dejlige hanner til salg... avlet efter Dansk Gordon Setter Klub og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger.

Hver eneste dag udvikler hvalpene nye kompetencer - dvs. deres motorik bliver bedre og bedre, og de forstår flere og flere ting. Meget tid går dog stadigvæk med at sove og spise - og for os mennesker med at gøre rent efter dem!

Vejedag 4 uger gammel. Den fylder lidt mere i skålen nu!
  Når vi fløjter, som kommer alle til trimlende hen til os. Hverken hørelsen eller synet fejler noget.

Se video: Fløjten & mad
Det ses også tydeligt her, at hvalpene er blevet større

Og sådan ser de ud, når de har slået en kolbøtte hen over de andre i iver efter at komme ind midt i madfadet - det kom den så - og måtte hen til sin mor og slikkes ren!

Legetøjet får en større og større plads i hvalpenes leg. Denne her fra Ikea er simpelt hen fantastisk - både til at lege med, og til at holde lidt samling på alle tingene. Her har vi lige sat den ud til dem for første gang:


Mon man kan kravle over den???
 
UPS!

Se videoen: Nyt legetøj...

Det meste af hvalpenes tid går stadig med at udforske verden, og at blive kælet...