Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

torsdag den 24. oktober 2019

Bacco er flyttet til Norge

Bacco slapper af med hans nye ven, den to-årige border collie

Efter mange svære overvejelser besluttede vi, at sætte Nakkehages TO Bacco til salg.
Han blev hurtigt solgt til en familie i Norge, og selv om det var meget svært, så er vi sikre på at det var det rigtige at gøre. Vi havde for mange hunde, nu vi også har de to hvalpe Fira og Power, og han har med sin store jagtlyst fortjent at blive brugt på jagter. 

Bacco er flyttet ind hos en familie der i forvejen har en ældre Gordon Setter og en to-årig border collie samt en del får. Han faldt til i familien med det samme, men det kræver lidt tilvænning at gå på skovjagt efter urfugl. 

Der er kommet sne, og sådan ser en nyankommen dansk hund ud efter at have leget i sneen. 

Vi får heldigvis løbende billeder og besked om hvordan det går, og der er ingen tvivl om at Bacco har det fantastisk i Norge.