Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt

Sider

søndag den 9. august 2015

Klubweekend 2015 - udstilling og Klubmesterskab i apportering

Nakkehages BZ Solveig og BZ Orkan sveder hjemme i haven efter en god Klubweekend.
Det er hårdt med al den fotografering...

To uger efter Racedysten, hvor Solveig opnåede max. point 30 i apportering, blev det tid til den årlige Klubweekend i Dansk Gordon Setter Klub.
I år blev den afholdt ved Sorø, og for første gang var Irsk Setterne også inviteret med. Det blev en herlig weekend med godt fællesskab, og lørdagen bød traditionen tro på både udstilling om formiddagen og klubmesterskaber i apportering om eftermiddagen.

Vores kennel havde fire hunde med på udstillingen som dømtes af Marina Bengtsson fra Sverige, og det gik rigtig godt. Alle fire er avlet på Hunting Tiannas Blæs Becca.

Nakkehages BZ Milo, 2 år 3 mdr,  blev udstillet for første gang i Åben klasse, og det var også debut for hans fører Henrik Lind. Milo er i slutningen af sin genoptræning efter en operation i korsbåndet, og opnåede trods dette en flot Very Good. Milo må gerne fylde lidt mere, og det håber vi kommer når han kommer rigtig i gang igen. Tillykke til Henrik og Susanne som ejer Milo, og har arbejdet meget målrettet med hans genoptræning.

Nakkehages BZ Orkan. 28 point på apportering og Exc. CK, plac.2 på udstilling

Nakkehages BZ Orkan, 2 år 3. mdr., blev også udstillet for første gang. Han opnåede i Brugsklasse et flot Exellent, CK, placering 2. Orkan blev handlet af Peter Eliasen. Bedste han og bedst i Racen blev i øvrigt Nakkehages BZ kulds farbror GLavaRIs DV Diesel.

Nakkehages BZ Solveig. 29 point og Klubmester på apportering, samt Exl. CK, plac 2 på udstilling

Nakkehages BZ Solveig, 2 år 3 mdr, blev ligeledes udstillet for første gang. Hun opnåede i Brugsklasse ligeledes Exellent, CK, placering 2, og blev handlet af Anne Eliasen.

Nakkehages BD Tilde. 29 point og nr 2 på apportering, samt Exl. CK, plac.4 på udstilling

Nakkehages BD Tilde, 4 år 7 mdr. blev også denne gang handlet af Christina Bak. Hun opnåede i Brugsklasse ligeledes Exellent, CK og fik placering 4.

Efter de traditionelle grillede pølser til frokost var der Klubmesterskaber i apportering.
Her deltog vi med Tilde, Orkan og Solveig, som alle bestod prøven. Orkan opnåede 28 point ud af de maksimale 30 point. Solveig og Tilde opnåede 29 point lige som Røsnæs Guizo, og da der ikke var nogle med max. point skulle de matche om at blive Klubmester 2015 ved at hente to duer på hurtigste tid. Det endte med at Solveig vandt denne dyst, og dermed blev Klubmester i Apportering 2015 med sin fører Anne Eliasen. De modtog West Jensens apporteringspokal for bedste Åben klasse hund og Tjuren for bedste hund i både Åben klasse og Ungdoms klasse.

Nakkehages BZ Solveig, Nakkehages BZ Orkan og Nakkehages BD Tilde

Ud over det gode kammeratskab bød årets Klubweekend altså på flotte resultater for vores opdræt, det er vi meget stolte af, og ønsker førerne tillykke.