Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

fredag den 5. juli 2013

BZérnes 9. leveuge


Den sociale træning er vigtig for små hundehvalpe, det er sjovt, indmellem lidt besværligt, men med garanti meget givende. En del af træningen er, at hvalpene får lov at slås og prøve kræfter...


Mødet med andre dyr og mennesker er også vigtigt. I denne uge har hvalpene været på besøg hos en flok Hereford køer - deres hoveder er større end en 9 ugers hvalp fra snude til halespids - de har igen været i SFO og lege med mange, mange børn i alderen 6-12 år, de har været med på myldrende parkeringspladser, og ikke mindst så er de begyndt at gå i snor ind imellem.

Vi har et duepar som tror de har ret til vores have. Her er en af dem landet i fuglebadet...
der fik den ikke lov at sidde ret længe!
Der bliver prøvet kræfter med mange ting, arealet hvalpene færdes på udvides og verden åbner sig for de tre hvalpe der stadig bor her hjemme på Nakkehage.

Skater-Solveig
Vi har efter en vellykket studenterfest fjernet hvalpenes "lejlighed" i stuen, og de færdes nu over hele huset. Det betød så meget hurtigt, at hvalpene stolte kom slæbende ud i haven med bøger fra reolen - så nu er den "pakket ind" for at beskytte bøgerne. Det meste af tiden er hvalpene stadig ude, men der er nu godt at få en lille lur i stuen også.

Det var før de begyndte at "læse" bøger...

Da hvalpene fyldte 10 uger syntes Becca  det skulle fejres med en lille tår fra mælkebaren!
 
Hvalpene har nu så travlt med at udforske og lege, at Blæs Becca og Tilde indimellem kan ligge fredeligt på terrassen og slappe af  - uden at blive overfaldet af de små.