Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

fredag den 25. marts 2011

Farvel Brus...

At få en hund er også en forpligtelse til at beslutte hvornår hunden skal her fra. Denne meget svære beslutning traf vi i denne uge for Nr. Løgums Brus.

Brus var vores første Gordon Setter, og en på alle måder helt fantstisk hund med et  utroligt godt sind. Ud over at være en fantastisk jagtkammerat og vildtfinder, var hun også en suveræn familiehund. Hun voksede op med børn der både lærte hende cirkusnumre, at man skal være blid & kærlig, og at man simpelthen bare må nyde det, når tøserne synes det er tid til et modeshow!

Nr. Løgums Brus, august 2009

I efteråret 2010 gennemgik Brus en operation i hendes skulder der desværre ikke virkede som ønsket (hun havde seneskedehindebetændelse i bicep). Derfor var hun nu blevet kronisk halt, og havde tydeligvis også smerter. Dette kombineret med allergi gjorde udslaget i samråd med dyrlægen. 
Det var en tung beslutning at træffe, men vi mener det var det rigtige tidspunkt for hendes vedkommende.

Nr. Løgums Brus, vinter 2011.