Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

onsdag den 19. marts 2025

Stilpokalen blev i år tildelt Æblevangen London (Else)


Else og Stilpokalen på stranden hjemme på Nakkehage

Æblevangen London, som vi kaldet Else, efter Nakkehages TD Laika og Zettertjärns Hazard, fik i år tildelt den ærefulde Stilpokal.

I Dansk Gordon Setter Klub har man siden 2006 kunnet opnå at få tildelt Stilpokalen. For os er det helt unikt at modtage denne pokal, da den ikke automatisk uddeles og kun kan tildeles en hund der på hovedprøven får i et godt tilrettelagt søg i en stil og fart af absolut højeste karat. 

Selv om London bærer kennelnavnet Æblevangen, så er hun ud af Nakkehages linjer, og vi føjer hende derfor til listen af Nakkehages-hunde der har opnået samme udmærkelse. Hundende er avlet efter vores stammoder Hunting Tiannas Blæs Becca: 

  • 2025 Æblevangen London v. Anne Eliasen
  • 2016 Nakkehages BZ Solveig (halvsøster til Londons mormor) v. Anne Eliasen
  • 2014 Nakkehages BD Uno (Londons mormors bror) v. Lene Carstens
  • 2012 Nakkehages BD Tilde (Londons mormor) v. Peter Eliasen.

Vi er meget stolte af opdrættet, og håber at vores opdræt også i fremtiden vil kunne markere sig som stilmæssigt rigtig gode hunde. 

Om London/Elses bedrifter på hovedprøven skal tilføjes, at dommerne havde nærlæst proportionerne og tjekket at lydighed ikke indgik! London glemte nemlig ofte hendes navn, stopfløjt og indkaldsfløjt, og lagde en del af tiden et flot søg lige uden for kontaktgrænsen! Så der er noget at arbejde videre med. 

Her fra skal også lyde et stort tillykke til opdrætterne i Kennel Æblevangen. 



London/Else & Anne

tirsdag den 18. marts 2025

Excellent til London/Else og Hunter

 

Æblevangen London (Else) & Anne i ringen

Æblevangen London  (Else) opnåede Excellent på udstillingen på hovedprøven 2025. Hun blev som den eneste stillet i mellemklassen. Inden udstillingen havde hun været på markprøve, og det havde åbenbart været en hård dag, for efter at have været i ringen så lagde hun sig ned og sov. 

Dommer Erling Kjær Pedersens kritik lød således: 

Pænt velproportioneret hoved, fin skalle passende stop, udmærket næseparti, velansatte øre, pæne mørke øjne, flot hals, udmærket skulder vinkel, tilstrækkelig brystdybde mangler forbryst, passende benstammer og udmærkede poter, vel ansat hale, tilstrækkelig knæ vinkel kunne have bedre hase vinkel, fin pels, sunde bevægelser, en kunne have bedre ryglinje under bevægelse. 


Dommeren tjekker Nakkehages CP Hunter handlet af ejer Martin Larsen

Nakkehages CP Hunter opnåede også Excellent. Han blev handlet af ejer Martin Larsen. 

Dommerens kritik lyder: 
Velproportineret han, maskulint hoved, udmærket skalle og næseparti, kunne have en anelse bedre stop og lidt mærkere øjne, normal vinklet, udmærket brystkasse, vel ansat hale, tilstrækkelig vinklet, gode benstammer, udmærkede åoter, ok pels, ret pæne bevægelser der kunne ønskes noget videre bag. 

Tillykke til Martin, og mange tak til Christina Bak for trimning og gode råd. 

Else lige efter at have været i ringen...

Kort efter gik hun ud som et lys :)