Når hvalpe er blevet 6 uger gamle, så er det for alvor tid til at vænne dem fra mors mælkebar, og lade dem oplever så meget som muligt i trygge rammer med dem de kender.
Skye & Winstons hvalpe har i løbet af ugen bla. været på skydebanen (billedet her over), de har haft besøg af en ældre cocker hvalp, kørt en masse i bil, været til fotosession på græsset og hos en fotograf, oplevet kraftigt regnvejr for første gang (det var spændende).
Der ud over bliver de hver eneste dag præsenteret for noget nyt. En af dagene i denne uge fik de lov at løbe rundt i løbegården sammen med kaninen!
Der er ikke fotos af det hele, for der er nok at holde styr på med 7 hvalpe, men her kan du se fotos af alle hvalpene
Hvis du har fulgt hvalpene vi du opdage, at der ikke er noget foto af Rona.
Den lille smukke og kælne tæve holdt op med at tage på, og kastede al dem mad op, som hun ellers spiste med stor appetit. Det viste sig at hendes spiserør var slapt, og vi måtte desværre aflive hende dagen før hun var seks uger gammel. Det gør ondt at miste sådan en lækker hvalp - både for os og den familie der havde glædet sig til at få hende hjem.