Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

onsdag den 30. maj 2012

HD og AD resultater for Nakkehages Bd kuld

Hele det lille Nakkehages BD kuld er nu fotograferet for HD og AD (AD kun tæverne).
  • Nakkehages Bd Tilde har d. 14/5-12 fået diagnosen HD=A og AD=0
  • Nakkehages Bd Uno har d. 18/4-12 fået diagnosen HD=B
  • Nakkehages Bd Silke har d. 30/5-12 fået diagnosen HD=A og AD=0
Vi er naturligvis utrolig glade for resultatet.

Nakkehages Bd Silke, 1 år 5 mdr.

Silke ligger og venter på Julie bliver færdig med at ride - for så er det hendes tur til at sprinte rundt på marken.


søndag den 13. maj 2012

Nakkehages Bf Molly på weekend

Bf kuldet er blevet godt 6½ måned gamle, og der blev virkelig "gået til den" denne weekend, hvor Molly blev passet her. Bd Tilde legede med det meste af tiden, mens mor Hunting Tiannas Blæs Becca tog sig en slapper.
Alle små og store hvalpe har sovet vældig godt om natten....

Her er lidt stemningsbilleder fra søndag eftermiddag, og der lægges også et par videoer ud på Youtube
Nakkehages Bf Molly & Bf Zigga, 1

Nakkehages Bf Molly og Bf Zigga 2

Zigga har - som sædvanlig - stand for et eller andet, Molly kigger interesseret med

Der søges efter noget der kan jages... (Molly tv. Zigga th.)

Nakkehages Bf Molly, 6½ mdr.

Zigga (tv) og Molly (th) tager sig tid til en tår vand fra fuglebadet

Molly måtte kæmpe lidt for at hendes mor gad hende. Nu knurrer Blæs Becca ikke mere, og Molly snuser velfornøjet til hende. Det er Bd Tilde der ligger til venstre

Zigga er klar til angeb på storesøster Tilde....

- det blev så i stedet Zigga der blev jagtet af Tilde - ren hygge!
Lørdag var Anne på besøg hos Nakkehages Bf Falcon på Als. Han er også blevet en stor flot han, der stortrives hos Jette og Claus. Han ligner af sind meget Zigga, han "eksploderer" ind imellem, men lægger sig også veltilfreds, og slapper af når han er blevet kælet. Falcon er i dag startet til apportering med de store hunde, han elsker at hente ting, og vi hører at træningen gik over al forventning. Her hos os er det kun Tilde der trænes apportering med, men Zigga elsker at løbe rundt med en dummie i munden.