Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

onsdag den 24. august 2022

Han eller tæve hvalp???? Læs gerne det hele...

Vi har efterhånden lavet 10 kuld hvalpe, og hver gang undrer det os, hvorfor mange starter med helst at ville have en tæve hvalp? 

Vi startede selv med tæver for mange år siden, måske fordi nogen havde sagt til os, at tæver var lettere at opdrage, at de ikke stak af osv... Efter at vi fik vores første hanhund, fandt vi ud af, at det slet ikke er sandheden! Tvært imod så synes vi, at hannerne er meget lettere at opdrage, vores børn synes de er mega sjove - og bliver ved med at være det - og så er de altid klar til jagt og prøver 👍 

Det er ikke let at have tæver og hanner sammen, når der er en højløbsk tæve i huset - den erfaring har vi selv gjort os! Nu adskiller vi hundene fysisk i den uges tid hvor tæven er højløbsk, andre sender hannen i pension eller til nogle venner den uge det er "farligt". Der er mange muligheder, kunsten er at finde den løsning der passer en selv bedst.

Dansk Kennel Klub, DKK, tilbyder hvalpeannoncer for opdrættere, og her har vi også skrevet lidt om valget af han eller tæve i forbindelse med kuldet mellem Skye og Winston, et kuld med 2 tæver og 6 hanner: 

"Der er 5 ledige hanner. Hannerne kendetegnes ved altid at være klar til jagt, markprøve, løbeture og alt det du kan gøre med din hund. Dette er modsat tæverne, der jo kommer i løbetid ca. hvert halve år, og man derfor kan risikere, at de ikke kan deltage i en måneds jagt eller markprøver, når det er i sæson. Spørger man dem, der både har hanner og tæver i forhold til opdragelse, så vil man normalt få svaret, at hannerne er lettere at dressere end tæverne. Alle skal opdrages, og Gordon Setterne er ikke de hurtigst udviklede, men hannerne svinger ikke psykisk, som mange tæver gør i forbindelse med deres løbetider. Hannerne bliver også ved med at være legesyge og fjollede hele deres liv, og er altid friske på oplevelser sammen med deres ejere."

Du kan, ind til alle hvalpe er solgt, læse hele annoncen her: 

Vores 1-årige barnebarn krammer Orkan på snart 9,5 år. 
Orkan er stadig fjollet og glad for at lege, men også meget rolig og nem.