Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt. Vi fik i efteråret 2021 også en Engelsk Setter

Sider

onsdag den 24. august 2022

Han eller tæve hvalp???? Læs gerne det hele...

Vi har efterhånden lavet 10 kuld hvalpe, og hver gang undrer det os, hvorfor mange starter med helst at ville have en tæve hvalp? 

Vi startede selv med tæver for mange år siden, måske fordi nogen havde sagt til os, at tæver var lettere at opdrage, at de ikke stak af osv... Efter at vi fik vores første hanhund, fandt vi ud af, at det slet ikke er sandheden! Tvært imod så synes vi, at hannerne er meget lettere at opdrage, vores børn synes de er mega sjove - og bliver ved med at være det - og så er de altid klar til jagt og prøver 👍 

Det er ikke let at have tæver og hanner sammen, når der er en højløbsk tæve i huset - den erfaring har vi selv gjort os! Nu adskiller vi hundene fysisk i den uges tid hvor tæven er højløbsk, andre sender hannen i pension eller til nogle venner den uge det er "farligt". Der er mange muligheder, kunsten er at finde den løsning der passer en selv bedst.

Dansk Kennel Klub, DKK, tilbyder hvalpeannoncer for opdrættere, og her har vi også skrevet lidt om valget af han eller tæve i forbindelse med kuldet mellem Skye og Winston, et kuld med 2 tæver og 6 hanner: 

"Der er 5 ledige hanner. Hannerne kendetegnes ved altid at være klar til jagt, markprøve, løbeture og alt det du kan gøre med din hund. Dette er modsat tæverne, der jo kommer i løbetid ca. hvert halve år, og man derfor kan risikere, at de ikke kan deltage i en måneds jagt eller markprøver, når det er i sæson. Spørger man dem, der både har hanner og tæver i forhold til opdragelse, så vil man normalt få svaret, at hannerne er lettere at dressere end tæverne. Alle skal opdrages, og Gordon Setterne er ikke de hurtigst udviklede, men hannerne svinger ikke psykisk, som mange tæver gør i forbindelse med deres løbetider. Hannerne bliver også ved med at være legesyge og fjollede hele deres liv, og er altid friske på oplevelser sammen med deres ejere."

Du kan, ind til alle hvalpe er solgt, læse hele annoncen her: 

Vores 1-årige barnebarn krammer Orkan på snart 9,5 år. 
Orkan er stadig fjollet og glad for at lege, men også meget rolig og nem.


søndag den 21. august 2022

Hvalpene på marken første gang

Kornet er høstet, og marken er harvet. 
Hvalpene er blevet store nok til at prøve glæden ved en mark, og de nød det. 
Tog det ind med alle sanser, oplevede og sprintede rundt 😀













Cecilie og Peter holdt øje med at ingen stak af


Klar til turen hjem igen i trækvognen



lørdag den 20. august 2022

Kælne hvalpe

Hvalpene er meget i hænder.


 

Anne og Cecilie med en tæve og en han


Peter med en hvalp

Cecilie med en af hannerne


fredag den 19. august 2022

5 uger gamle og 5 ledige hanner!

Selv om hvalpene får rigtig hvalpenmad, 
så spiser de selvfølgelig også stadig hos deres mor


Hvalpene har nu alle fået navne, da de er blevet stambogsførte i DKK. 

De har, som du kan se, stadig stort mod på livet, og er nu også begyndt at kunne bide hårdt, binde snørebånd op osv...

Sansegyngen bruges både som gynge, og til at sove og slås under




Mistbænken er også et hit. Den er sjov at kravle ned i, jorden er dejlig at grave i, 
og så kan man lave overraskelses angreb fra den...


 

mandag den 15. august 2022

Skye og Winstons hvalpe knap 4 uger gamle og ret glade for vand

 Du kan stadig være heldig at få fat i en af de dejlige hvalpe, der nu er ved at være fire uger gamle. 

Som du kan se her, så er de meget nysgerrige, og får lov at udfordre deres sanser fuldt ud. Hvor stor en hjælp de så egentlig var med kartoflerne er en helt anden sag....

Kartoffel eventyr 


Badetur


og så en lur...


lørdag den 6. august 2022

3 uger gamle - der er ledige hvalpe

 

Hvalpene er i dag blevet præsenteret for "fast føde" for første gang, 
det kunne de rigtig godt lide

Tre uger gamle, livlige og præcis som hvalpe skal være i den alder :)


Som altid skal hvalpene lige op at gå i skålen...


Der spises selvfølgelig også stadig hos mor Skye

og så bliver de trætte...

Dagen efter blev vejret godt nok til en tur i haven - bare nyd dem, og vil du se flere så kig på Facebook









De to tæver er lidt forskellige i størrelse