Bacco sammen med Eva og Kjetil - han har det så godt hos dem :)
Vi har kun en enkelt gang solgt en voksen hund, og det var noget der krævede overvindelse at gøre. Derfor var det virkelig dejligt at besøge Nakkehage TO Bacco hos Eva og Kjetil i Fyresdal her næsten to år efter vi så ham sidst.
Bacco genkendte helt sikkert Peter, men der var ingen tvivl om hvor han hører til i dag. Vi fik fornøjelsen af at se hvor god han stadig er til at finde fugl - ikke længere fasaner og agerhøns, for nu er det primært ryper, tjur og urfugl han jager.
Bacco var da jagten kort efter startede i Norge med Kjetil på jagt i ni dage, her leverede han 25-30 ryper og urfugle for Kjetil inden de kom hjem for at hvile inden næste jagttur.
Vi havde også fornøjelsen af møde Baccos to hvalpe, et par skønne tæver på ni måneder med krudt i. De er begge så småt med på jagter, og det går rigtig godt.
Baccos hvalpe leger
Dejligt at besøge Bacco, Eva og Kjetil, men ikke mindst at se med egne øjne at Bacco har fået det bedst tænkelige hjem :)
Bacco yderst til højre med sin danske familie: far Orkan, fætter Power og kusine Mira.