Tilde ligger her med sine 9 dejlige hvalpe, 4 tæver og 5
hanner.
Der er en ledig hvalp.
I løbet af torsdag d. 14. juli fødte Nakkehages BD Tilde, ud over disse 9,
også 4 hvalpe yderligere som ikke overlevede – mindst tre af disse var hanner. Første
hvalp blev født kl. 04.57 og sidste hvalp kom kl. 16.15. Ni hvalpe passer fint til Tildes otte brystvorter, og de stortrives alle sammen.
Det var ikke nogen let fødsel fra starten, for den første
hvalp, som skal bruge hovedet til at udvide fødegangen, kom ud med poterne
på bagbenene først! Da vi endelig med lidt hjælp fik lirket den ud, så var den
meget, meget lang og tynd – men nogle timer senere havde den forvandlet sig til
en flot kraftig han da kroppen havde ”foldet sig ud”. Imponerende hvilket
pres den lille fyr har været under på vej ud i livet – og seje Tilde som tog
det hele rigtig fint.
Når Tilde forlader hvalpekassen for at spise eller skulle en tur ud i haven, så finder hvalpene sammen i en klump og sover helt stille |
Tilde viste sig med det samme som en god mor, der vidste
lige hvad der skal gøres ved en fødsel. Hun passer sine hvalpe så fint, og
holder de andre hunde i huset lidt under opsyn. Samtidig er hun tillidsfuld
over for os mennesker som gerne vil snakke med hende og hendes små hvalpe.
De små spiser og sover og øver sig i at gå. De er allerede blevet meget bedre til at ”kravle” rundt, og det går efter hånden rimelig stærkt.
De små spiser og sover og øver sig i at gå. De er allerede blevet meget bedre til at ”kravle” rundt, og det går efter hånden rimelig stærkt.
Hvalpene bevæger sig "meget" rundt i kassen nu, og de er blevet meget hurtigere. Se video på Facebook: Kennel Nakkehages |
Da hvalpene jo nok har to fædre, enten GLavaRis DV Diezel
(som planlagt) eller Nakkehages BZ Orkan (som Tilde åbenbart også synes skulle
have lov), så vil der blive lavet DNA test når de er store nok til det, og vi
håber at kende resultatet når hvalpene er ca. 6 uger gamle.
Der har været stor efterspørgsel på hvalpe fra kuldet, og
der er således kun en hvalp som ikke allerede har en familie som venter på den.
Hvis I er interesseret i en hvalp fra kuldet, så kontakt os på tlf. 21938824
eller 59339213. Hvalpene kan tidligst flytte hjemmefra d. 8. september, og vi prioriterer familier hvor hunden skal bruges på jagt og meget gerne også som markprøvehund.